Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.

Oplysning til brug for Copydan

Emil Nørgaard Munk: Heks.
TV2, 2025.

Anna Winkel Horn: Kommer Fruen hjem til Jul?
Bragt i Ugebladet Husvennen den 23. december 1877.
Jørgen Sørensen: Fronter 1870-1890.
Gyldendal, 1974.

Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria. Barnemordet. 
1886.
Den Hirschsprungske Samling.
hirschsprung.dk.

Ayman Ahmad Mouhammad: Højskolen er blevet en kult for den øvre middelklasses børn.
Politiken den 26. april 2025.

Lars Theil Münster: Derfor redder litteraturen ikke verden.
Weekendavisen den 19. februar 2021.

Jacob Lillemose, Karsten Wind Meyhoff, Andreas Harbsmeier, Kirstine Ersbøll Meyhoff, Andreas Vermehren Holm og Jeppe Svan: Der er brug for en litterær klimakanon.
Atlas Magasin den 7. oktober 2024.

Lone Frank: Ond i sulet.
Weekendavisen den 2. oktober 2020.

Hans Scherfig: Det forsømte Foraar.
Gyldendal, 1940.

Ole Bornedal: Nattevagten.
Thura Film og DRTV 1 Fiktion, 1994.

Christian Martinez: Skurk: 9 onde danske skuespillere.
Euroman den 26. december 2012.

Opgave 5

Reflekterende artikel


Onde karakterer

Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvorfor mange fascineres af onde karakterer i fiktion. I din artikel skal du inddrage Ond i sulet (tekst 5a) samt gå i dybden med mindst ét eksempel på en ond karakter i fiktion.

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

  • at reflektere over, hvorfor mange fascineres af onde karakterer i fiktion. Du kan fx komme ind på karakterfremstilling og plot. Du skal inddrage pointer fra Ond i sulet (tekst 5a)
  • at inddrage og gå i dybden med mindst ét eksempel på en ond karakter, fx Aben i Det forsømte Foraar (tekst 5b), politikommissær Wörmer i Nattevagten (tekst 5c) eller ét eller flere selvvalgte eksempler. Inddrag i den forbindelse relevant danskfaglig viden
  • at skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører tre materialer til opgaven.

Tekst 5a og 5b


5c. Ole Bornedal: Nattevagten

Nattevagten (1994) er en dansk gyserfilm, der handler om den unge Martin, som får job som nattevagt på Retsmedicinsk Institut og samtidig bliver mistænkt for at stå bag en række bestialske kvindemord i København. Uddraget er taget fra filmens klimaks (1:29:23-1:31:04), hvor det afsløres, at politikommissær Wörmer, som har efterforsket drabssagerne, er den sande seriemorder. 
Ole Bornedal (f. 1959), dansk filminstruktør.

Rollen som politikommissær Wörmer spilles af den danske skuespiller Ulf Pilgaard (1940-2024).
Om sin skurkerolle i
Nattevagten har han den 26. december 2012 udtalt til magasinet Euroman

En god skurk skal være troværdig. Der er jo ikke noget at være bange for, hvis man ikke tror på, at det her virkelig kan lade sig gøre. En god skurk er derfor ikke alt for tydeligt skurkagtig. Da ’Nattevagten’ (1994) blev lavet som remake i Hollywood, spillede Nick Nolte ’min’ rolle i filmen. Men Nolte var måske lidt for dæmonisk og afslørede sig selv fra starten af. Jeg talte meget med Ole Bornedal (instruktør på ’Nattevagten’) om at spille min karakter så almindeligt som muligt. Sådan er psykopater jo dybest set. De er ikke til at afsløre, de forekommer fuldstændig normale. Det er jo også det, der sker hver gang, man hører om folk, der har begået terrorhandlinger. Så siger naboerne altid: ”Han var jo sådan en venlig mand!” Det er en del af hemmeligheden ved at være ond. Ingen opdager det. Før det er for sent.



Opgave 4

Debatterende artikel


Kan skønlitteratur om klimakrisen bidrage til at skabe forandring?

Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, hvorvidt skønlitteratur om klimakrisen kan bidrage til at skabe forandring. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Derfor redder litteraturen ikke verden (tekst 4a) og Der er brug for en litterær klimakanon (tekst 4b). Du skal desuden inddrage mindst ét skønlitterært eksempel.

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

  • at diskutere og debattere, hvorvidt skønlitteratur om klimakrisen kan bidrage til at skabe forandring, idet du bl.a. inddrager hovedsynspunkter og argumenter fra Derfor redder litteraturen ikke verden (tekst 4a) og Der er brug for en litterær klimakanon (tekst 4b)
  • at underbygge dine synspunkter ved at inddrage mindst ét konkret skønlitterært eksempel. Inddrag i den forbindelse relevant danskfaglig viden, fx om litterære virkemidler, genrer eller litteraturhistorie
  • at præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører to tekster til opgaven.

Tekst 4a og 4b

Opgave 3

Analyserende artikel


Argumentation i debatindlæg

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger argumentation i debatindlæg. I din artikel skal du analysere, fortolke og vurdere Højskolen er blevet en kult for den øvre middelklasses børn (tekst 3).
   
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

  • at analysere og fortolke Højskolen er blevet en kult for den øvre middelklasses børn (tekst 3), herunder argumentation og sproglige virkemidler
  • at vurdere, i hvilket omfang argumentationen i debatindlægget vil kunne overbevise målgruppen
  • at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører én tekst til opgaven.

Tekst 3


Opgave 2

Analyserende artikel


Fiktive fremstillinger af normer og magtforhold

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktive fremstillinger af normer og magtforhold. I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere novellen Kommer Fruen hjem til Jul? (tekst 2a).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

  • at analysere og fortolke novellen, herunder komposition, fortæller og relationer mellem personerne
  • at perspektivere til ét eller flere andre eksempler på fiktive fremstillinger af normer og magtforhold. Du kan vælge at inddrage maleriet Barnemordet (tekst 2b) som et sådant eksempel.
  • at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører to materialer til opgaven.

Tekst 2a og 2b

Opgave 1

Analyserende artikel


Dokumentarer om mennesker i krise

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan mennesker i krise kan fremstilles i dokumentarfilm. I din artikel skal du analysere, fortolke og vurdere uddraget af Heks (tekst 1).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag (gerne i form af screenshots) og særligt fokusere på:

  • at analysere og fortolke uddraget af Heks (tekst 1), herunder genretræk, filmiske virkemidler og brugen af symboler
  • at vurdere, hvilke modtagere dokumentaren henvender sig til, og hvilken relevans den kan have. Du kan perspektivere til én eller flere andre dokumentarer om mennesker i krise
  • at formidle din forståelse af filmen klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

1. Emil Nørgaard Munk: Heks

Dokumentarfilmen Heks (2025) følger den danske forfatter og selverklærede heks Andrea Hejlskov, som de seneste 10 år har levet ude i den svenske vildmark sammen med sin familie. Nu er hun blevet skilt og er flyttet tilbage til byen, hvor hun skal genetablere sig.
Filmens samlede varighed er 54 minutter, og uddraget er fra filmens begyndelse.
Emil Nørgaard Munk (f. 1985), dansk dokumentarfilmsinstruktør.

Andrea Hejlskov (f. 1975), forfatter, foredragsholder og indviet vølve. 


Indholdsfortegnelse

Du skal besvare én af opgaverne 1 - 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.


Analyserende artikler

Opgave 1:
Dokumentarer om mennesker i krise
1. TV2: Heks

Opgave 2:
Fiktive fremstillinger af normer og magtforhold
2a. Anna Winkel Horn: Kommer Fruen hjem til Jul?
2b. Erik Henningsen: Barnemordet

Opgave 3:
Argumentation i debatindlæg
3. Ayman Ahmad Mouhammad: Højskolen er blevet en kult for den øvre middelklasses børn


Debatterende artikel

Opgave 4:
Kan skønlitteratur om klimakrisen bidrage til at skabe forandring?
4a. Lars Theil Münster: Derfor redder litteraturen ikke verden
4b. Jacob Lillemose m.fl.: Der er brug for en litterær klimakanon


Reflekterende artikel

Opgave 5:
Onde karakterer
5a. Lone Frank: Ond i sulet
5b. Hans Scherfig: Det forsømte Foraar
5c. Ole Bornedal: Nattevagten

Om de tre opgavegenrer

Artiklen som genre

De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser. Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.

En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.

I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
   Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde. Når du undersøger medieklip, er det også muligt at bruge screenshots i din artikel.


Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.


Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
   Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.

Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.


Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig. 
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.

Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter.

Vejledning

Dette opgavesæt indeholder fem opgaver med tilhørende tekster.

Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.

Du skal besvare én af opgaverne 
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Kildeoplysninger 
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip 
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter. Du kan også bruge screenshots i din artikel.

Dansk A

Torsdag den 21. maj 2026

Kl. 9.00-14.00

Børne- og Undervisningsministeriet