Bilag

Bilag 2b (QGIS-fil) Bemærk: Filen skal downloades og pakkes ud (unzip) inden bilag kan åbnes i QGIS.

Bilag 5b (Excel-fil)

Torden- og haglvejr

I forbindelse med et tordenvejr faldt der hagl med massen 0,83 g.    a) Bestem volumen af ét hagl.

Store hagl dannes i forbindelse med tordenvejr, hvor kraftige opadgående vinde holder haglet i luften, mens det vokser ved tilførsel af stadig mere vand fra skyen. 

Før haglet med massen 0,83 g faldt til jorden, blev det holdt stille i luften af en lodretgående vind. Vindens kraft har størrelsen: 

hvor er vindens fart. 

b)

Beregn farten af den lodretgående vind.

Satellitfotoet på figur 2 viser placeringen af et frontsystem, der bevæger sig mod øst.

c)

Gør rede for vejrudviklingen i Danmark i timerne efter situationen på figur 2, herunder muligheden for torden- og haglvejr. Begrund dit svar.

Vand i Danmark

På en varm sommerdag i Danmark tilfører sollyset energi til jordoverfladen svarende til 2,6 MJ/m2.

a)

Beregn massen af vandet, der maksimalt kan fordampe fra én kvadratmeter denne dag.

Tabel 1 viser meteorologiske og hydrologiske data for Danmark i perioden 1989-1998 (bilag 5b)

I 2022 var forbruget af grundvand i Danmark 743 millioner m³. Danmarks areal er 43.094 km².

Årstal	Nettonedbør (mm)	Årlig afstrømning fra vandløb (106 m3)
1989	131	10800
1990	420	14000
1991	317	12700
1992	280	12600
1993	413	14000
1994	524	19600
1995	245	15600
1996	129	8200
1997	244	8900
1998	561	15600

b)

Lav et diagram over den årlige grundvandsdannelse for perioden 1989-1998.  Diskutér på baggrund af det fremstillede diagram, hvorvidt forbruget af grundvand i Danmark er bæredygtigt.

Et sted på Sjælland siver forurening fra en punktforurening til grundvandet. Grundvandet strømmer i en porøs kalksten mod den lokale å. Det hydrauliske trykniveau er 16,14 m ved forureningen og 14,0 m ved udstrømningsstedet i åen (figur 1).

c) Vurdér, hvor lang tid det tager, før forureningen når åen.

Figur 1: Markering af punktforurening og å.

GPS-målinger i Island

I Island måles pladetektoniske bevægelser ved GPS-stationen HVOL i forhold til en tilsvarende station placeret i Reykjavik (figur 1 og figur 2).  

Bevægelsen af GPS-stationen HVOL i forhold til GPS-stationen i Reykjavik fremgår af figur 3. 

a)

Beskriv og forklar bevægelsen i år 2000.

 

Feltarbejde i udtørret flodleje

Under et feltarbejde tog forskere en jordprøve med volumen 103 cm³. Efter jordprøven er tørret i ovnen er massen 0,164 kg

a)

Beregn densiteten af jordprøven.

Ved krydset på profilet fandt man en lille stump træ. Træstumpens alder bestemmes ved at måle aktiviteten af den radioaktive isotop C-14. Målingerne viser, at der er 13,5 % af den oprindelige C-14 i træstumpen. 

b)

Beregn alderen af træstumpen.

Som en del af feltarbejdet skal der laves en geologisk tolkning af profilet i figur 1.

c)

Tegn en skitse af profilet med en passende signaturforklaring. Angiv tegn på forvitring, erosion og aflejring.

Vulkanudbrud på Island

Det sydlige Island var i 2023-24 ramt af flere vulkanudbrud. Den varme lava udsender voldsom varmestråling, der kræver beskyttelse ved en særlig dragt (figur 1).   a) Beregn intensiteten af stråling fra lava med temperaturen 1097 K.

Det geotermiske kraftvarmeværk Svartsengi var i fare for at blive ramt at lavastrømme (figur 2). Derfor arbejdede man i døgndrift på at bygge en ca 3 meter høj jordvold rundt om kraftvarmeværket (figur 4). Figuren er vedlagt som bilag 2b i form af en QGIS-fil.

b)

Vurdér volumen af den jord, der skal anvendes til at konstruere beskyttelsesvolden set på figur 2 og 3.

Vind som energiressource

En vindmølle generer elektrisk energi, der sendes videre med effekten 50 kW. Fra en generator transporteres energien via en ledning ved et spændingsfald på 690 V.

a)

Beregn strømstyrken i ledningen.

Figur 1 viser et vindressourcekort for en del af Jylland. Figuren viser vindens gennemsnitlige effekt pr. areal vinkelret på vindretningen i højden 70 m. 

b)

Beskriv og forklar det overordnede mønster i fordelingen af vindressourcen, som fremgår af figur 1.

Ved punktet A på figur 1 står en vindmølle, der har vingelængden 35 m (figur 2). Vindmøllen har i gennemsnit nyttevirkningen 37 %.    c) Vurdér, hvor meget elektrisk energi vindmøllen leverer på et år.