Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.

Bilag

Bilag 3c (Excel-fil)




Tsunami i Portugal

Portugals kyst blev i 1755 ramt af en voldsom tsunami. Forskere har forsøgt at rekonstruere hændelsesforløbet og lokalisere forkastningen, der skabte tsunamien. Som en del af undersøgelserne er sedimenter på havbunden dateret ud fra indholdet af den radioaktive isotop Pb-210.

Pb-210 henfalder ved et βhenfald.

a)    Opskriv reaktionsskemaet for henfaldet af Pb-210.


Der udføres også refleksionsseismiske undersøgelser. Her udsendes lydbølger mod undergrunden og refleksioner måles af hydrofoner (figur 1). Ud fra de målte refleksioner bestemmes tovejstider til havbunden og de underliggende lag (figur 2).

Resultatet af en seismisk analyse vises i tabel 1.

luftkanon, målekabel med hydrofoner
Figur 1: Illustration af en seismisk undersøgelse.


 vsandsten (km/s) t1 (s) t2 (s)
2,8 0,520 0,576

Tabel 1: Måleresultater fra seismisk undersøgelse.

t1, t2
Figur 2: Illustration af seismisk måling. Det øverste  øverste sandstenslag er markeret med brun.


b)    Beregn tykkelsen af det øverste lag af sandsten ud fra data i tabel 1.


Nogle forskere mener, at forkastningen fra 1755-tsunamien kan ses på det seismiske profil på figur 3. Den blå linje markerer havbunden og den røde linje markerer grænsen mellem grundfjeld og sedimenter for dele af profilet. De sorte linjer ved A og B er forkastninger knyttet til pladebevægelser. 

NW, SE, Tovejstid (s), 5.0, 6.0, 7.0, 8.0, 9.0, 20 km
Figur 3: Seismisk profil med forkastninger. Tovejstiden er et mål for dybden. Den blå linje markerer havbunden og den røde linje markerer grænsen mellem grundfjeld og sedimenter i dele af profilet. De sorte linjer ved A og B er forkastninger knyttet til pladebevægelser.


c)    Indtegn den resterende del af grænsen mellem grundfjeldet og sedimenter på figur 3. Vurdér om forkastning A eller B kunne være årsag til 1755-tsunamien. Begrund dit svar.





Vejrudvikling i Sydnorge

Lørdag d. 17. august 2024 blev strålingen målt ved Haugesund i det sydlige Norge. Målingerne fremgår af tabel 1.

Kortbølget (W/m2) Langbølget (W/m2)
Indstråling 147 213
Udstråling 45 367

Tabel 1: Målinger af strålingsbalancen ved Haugesund d. 17. august 2024.

a)   Opstil strålingsbalancen på baggrund af tabel 1 og angiv om Haugesund opvarmes eller afkøles.


I perioden søndag til tirsdag blæste det konstant fra nordvest - fra Haugesund mod Arendal (figur 1).

Lufttemperaturen blev målt til 12,7 °C ved havnen i Haugesund, mens den relative luftfugtighed var 80 %.

På vej mod Arendal passeres de norske fjelde med højden 1100 m. Arendal ligger ved havets overflade.


b)   Beregn luftens temperatur ved ankomst til Arendal.


 

Haugesund, Arendal
Figur 1: Oversigtskort med angivelse af  luftens bevægelse fra Haugesund til Arendal.

 

Tre dage senere var vejrsituationen en anden. Figur 2 viser et vejrkort, hvor Arendal (A) er markeret.

c)   Beskriv den forventede vejrudvikling i Arendal for det kommende døgn.    Inddrag figur 2.

 

 

1010, 1005, L, 990, 995, 1000, 1005, A, 1010, 1015, H, H
Figur 2: Vejrkort med Arendal (A) markeret.

 


Elektriske biler

Elbiler kan accelerere kraftigt på trods af deres store vægt.

Én elbil accelererer fra 0 til 100 km/h på 4,9 s.

a)    Beregn den gennemsnitlige acceleration.

En anden elbil har massen 2600 kg. Bilen opbremses fra farten 50 km/h til stop i løbet af 3,5 s. Under opbremsning omdannes 40 % af den kinetiske energi til elektrisk energi, som lagres i batteriet.

b)    Beregn den gennemsnitlige effekt batteriet oplades med under opbremsningen.


Bilag 3c indeholder data for Danmarks samlede CO2-udledninger samt udledninger fra transportsektoren i perioden 2000 til 2022.

c)   Vurdér ud fra bilag 3c den andel af Danmarks CO2-udledning, transportsektoren vil udgøre i 2030. Angiv to væsentlige faktorer, der kan gøre denne fremskrivning usikker.







Minedrift på oceanbunden

Figur 1: Foto af sorte dybhavsnoduler på størrelse  med kartofler, som ligger på oceanbundens lyse sediment.
4000-6000m
Figur 2: Illustration af indsamling af dybhavsnoduler fra oceanbunden.


På bunden af Stillehavet findes såkaldte dybhavsnoduler, der indeholder vigtige metaller for den grønne omstilling. Mineselskaber planlægger at sende robotter til havbunden i dybden 4200 m for at indsamle dybhavsnoduler.

a)     Beregn ændringen i tryk fra havoverfladen til havbunden i dybden 4,2 km.


Et mineselskab er særligt interesseret i området ved 12°N 133°W (figur 3).

Hawaii, N15°, W155°, W145°, W135°, W125°, W115°, W105°, N5°, Ækvator, 1000 km
Figur 3: Kort over oceanbunden. Sorte linjer er isokroner, som angiver alderen af oceanbundsskorpen i millioner år.


Dybhavsnoduler dannes langsomt ved kemisk udfældning af metaller fra havvandet. Nodulernes radius vokser i gennemsnit 1,9 mm/mio. år.

b)     Vurdér den forventede radius af nodulerne ved positionen 12°N 133°W.


Et dybhavsnodul er analyseret med røntgenflourescens-spektroskopi. Ved røntgenflourescens-spektroskopi beskydes en prøve med røntgenstråling, hvorefter prøven udsender karakteristisk røntgenstråling, så metalindholdet kan identificeres. 

For ethvert metal udsendes to slags røntgenfotoner, henholdsvis Kα - og Kβ -fotoner.
Kα -fotonerne udsendes langt hyppigere end Kβ -fotonerne.

Resultatet af undersøgelsen af nodulet er vist i figur 4. 

Røntgenfluorescensanalyse af nodul, Kα,Fe, Kβ,Fe, A, Tælletal, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, λ/pm, 156, 160, 165, 170, 175, 181, 187, 193, 200, 208, 216, 225, 234, 245
Figur 4: Røntgenfluorescensanalyse af nodul. De to jern (Fe) Kα - og Kβ -toppe er markeret.


Energien af Kα - og  Kβ -røntgenfotoner for et udvalg af metaller er vist i tabel 1.

Grundstof Eкa/keV   Eкp/keV
23 V 4,95 5,43
24 Cr 5,41 5,95
25 Mn 5,90 6,49
26 Fe 6,40 7,06
27 Co 6,93 7,65
28 Ni 7,47 8,27
29 Cu 8,04 8,90

Tabel 1: Tabel over karakteristiske røntgenfotonenergier for et udvalg af metaller.


c)     Vurdér hvilket metal, der er årsag til toppen markeret med A i figur 4.





Folgefonna i Norge

På figur 1 ses et foto fra området Folgefonna i Norge, hvor den dominerende bjergart i området ses i forgrunden.

Figur 1: Foto fra Folgefonna, Norge. Den dominerende bjergart ses i forgrunden.


a)     Klassificér den dominerende bjergart på figur 1.

 

I området ligger vandkraftværket Oksla, som udnytter faldet på 465 m fra den opdæmmede sø Ringedalsdammen. Årligt produceres den elektriske energi 1,11⋅109 kWh i vandkraftværket.

b)    Vurdér massen af det årlige forbrug af vand til produktion af elektrisk energi ved Oksla.

 

Den største aftager af elektrisk energi fra kraftværket er zinkproducenten Boliden, som er placeret tæt på kraftværket (figur 2).

Figur 2: Foto af zinkproducenten Boliden.

 

Boliden aftager energi fra kraftværket med gennemsnitseffekt 114 MW. Den elektriske energi transporteres fra kraftværket til Boliden via 300 kV højspændingsledninger. Den samlede resistans i ledningerne er 0,576 Ω.

c)     Beregn det årlige energitab ved transport af elektrisk energi i højspændingsledningerne.

 

 








Geovidenskab A

Torsdag den 22. maj 2025

Kl. 9.00-14.00

Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål.
Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen. Der er ét bilag.