Bilag

Bilag 3c (Excel-fil)

Tsunami i Portugal

Portugals kyst blev i 1755 ramt af en voldsom tsunami. Forskere har forsøgt at rekonstruere hændelsesforløbet og lokalisere forkastningen, der skabte tsunamien. Som en del af undersøgelserne er sedimenter på havbunden dateret ud fra indholdet af den radioaktive isotop Pb-210.

Pb-210 henfalder ved et β⁻ henfald.

a)    Opskriv reaktionsskemaet for henfaldet af Pb-210.

Der udføres også refleksionsseismiske undersøgelser. Her udsendes lydbølger mod undergrunden og refleksioner måles af hydrofoner (figur 1). Ud fra de målte refleksioner bestemmes tovejstider til havbunden og de underliggende lag (figur 2). Resultatet af en seismisk analyse vises i tabel 1.

vsandsten (km/s) t1 (s) t2 (s) 2,8 0,520 0,576 Tabel 1: Måleresultater fra seismisk undersøgelse.

b)    Beregn tykkelsen af det øverste lag af sandsten ud fra data i tabel 1.

Nogle forskere mener, at forkastningen fra 1755-tsunamien kan ses på det seismiske profil på figur 3. Den blå linje markerer havbunden og den røde linje markerer grænsen mellem grundfjeld og sedimenter for dele af profilet. De sorte linjer ved A og B er forkastninger knyttet til pladebevægelser. 

c)    Indtegn den resterende del af grænsen mellem grundfjeldet og sedimenter på figur 3. Vurdér om forkastning A eller B kunne være årsag til 1755-tsunamien. Begrund dit svar.

Vejrudvikling i Sydnorge

Lørdag d. 17. august 2024 blev strålingen målt ved Haugesund i det sydlige Norge. Målingerne fremgår af tabel 1.

	Kortbølget (W/m2)	Langbølget (W/m2)
Indstråling	147	213
Udstråling	45	367

Tabel 1: Målinger af strålingsbalancen ved Haugesund d. 17. august 2024.

a)   Opstil strålingsbalancen på baggrund af tabel 1 og angiv om Haugesund opvarmes eller afkøles.

I perioden søndag til tirsdag blæste det konstant fra nordvest - fra Haugesund mod Arendal (figur 1). Lufttemperaturen blev målt til 12,7 °C ved havnen i Haugesund, mens den relative luftfugtighed var 80 %. På vej mod Arendal passeres de norske fjelde med højden 1100 m. Arendal ligger ved havets overflade. b)   Beregn luftens temperatur ved ankomst til Arendal.

 

Tre dage senere var vejrsituationen en anden. Figur 2 viser et vejrkort, hvor Arendal (A) er markeret.

c)   Beskriv den forventede vejrudvikling i Arendal for det kommende døgn.    Inddrag figur 2.

 

Elektriske biler

Elbiler kan accelerere kraftigt på trods af deres store vægt. Én elbil accelererer fra 0 til 100 km/h på 4,9 s. a)    Beregn den gennemsnitlige acceleration.

En anden elbil har massen 2600 kg. Bilen opbremses fra farten 50 km/h til stop i løbet af 3,5 s. Under opbremsning omdannes 40 % af den kinetiske energi til elektrisk energi, som lagres i batteriet.

b)    Beregn den gennemsnitlige effekt batteriet oplades med under opbremsningen.

Bilag 3c indeholder data for Danmarks samlede CO₂-udledninger samt udledninger fra transportsektoren i perioden 2000 til 2022.

c)   Vurdér ud fra bilag 3c den andel af Danmarks CO₂-udledning, transportsektoren vil udgøre i 2030. Angiv to væsentlige faktorer, der kan gøre denne fremskrivning usikker.

Minedrift på oceanbunden

På bunden af Stillehavet findes såkaldte dybhavsnoduler, der indeholder vigtige metaller for den grønne omstilling. Mineselskaber planlægger at sende robotter til havbunden i dybden 4200 m for at indsamle dybhavsnoduler.

a)     Beregn ændringen i tryk fra havoverfladen til havbunden i dybden 4,2 km.

Et mineselskab er særligt interesseret i området ved 12°N 133°W (figur 3).

Dybhavsnoduler dannes langsomt ved kemisk udfældning af metaller fra havvandet. Nodulernes radius vokser i gennemsnit 1,9 mm/mio. år.

b)     Vurdér den forventede radius af nodulerne ved positionen 12°N 133°W.

Et dybhavsnodul er analyseret med røntgenflourescens-spektroskopi. Ved røntgenflourescens-spektroskopi beskydes en prøve med røntgenstråling, hvorefter prøven udsender karakteristisk røntgenstråling, så metalindholdet kan identificeres. 

For ethvert metal udsendes to slags røntgenfotoner, henholdsvis K_α - og K_β -fotoner.
K_α -fotonerne udsendes langt hyppigere end K_β -fotonerne.

Resultatet af undersøgelsen af nodulet er vist i figur 4. 

Energien af K_α - og  K_β -røntgenfotoner for et udvalg af metaller er vist i tabel 1.

23 V	4,95	5,43
24 Cr	5,41	5,95
25 Mn	5,90	6,49
26 Fe	6,40	7,06
27 Co	6,93	7,65
28 Ni	7,47	8,27
29 Cu	8,04	8,90

Tabel 1: Tabel over karakteristiske røntgenfotonenergier for et udvalg af metaller.

c)     Vurdér hvilket metal, der er årsag til toppen markeret med A i figur 4.

Folgefonna i Norge

På figur 1 ses et foto fra området Folgefonna i Norge, hvor den dominerende bjergart i området ses i forgrunden.

a)     Klassificér den dominerende bjergart på figur 1.

 

I området ligger vandkraftværket Oksla, som udnytter faldet på 465 m fra den opdæmmede sø Ringedalsdammen. Årligt produceres den elektriske energi 1,11⋅10⁹ kWh i vandkraftværket.

b)    Vurdér massen af det årlige forbrug af vand til produktion af elektrisk energi ved Oksla.

 

Den største aftager af elektrisk energi fra kraftværket er zinkproducenten Boliden, som er placeret tæt på kraftværket (figur 2).

 

Boliden aftager energi fra kraftværket med gennemsnitseffekt 114 MW. Den elektriske energi transporteres fra kraftværket til Boliden via 300 kV højspændingsledninger. Den samlede resistans i ledningerne er 0,576 Ω.

c)     Beregn det årlige energitab ved transport af elektrisk energi i højspændingsledningerne.