Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.

Bilag

Bilag 5b (Qgis-fil). Filen downloades og pakkes ud. Dernæst kan Qgis-filen åbnes.





Stormen Otto og vindmøller

Figur 1: Stormen Otto ramte Danmark den 17. februar 2023.


Fredag 17. februar 2023 blev Danmark ramt af stormen Otto. Under stormen blev der målt vindhastigheder på op til 38,1 m/s og lufttemperaturen 0 °C.


a) Beregn den kinetiske energi af 1 m3 luft med hastigheden 38,1 m/s.


Lavtrykket bevægede sig mod øst. I bilag 5b findes en QGIS-fil med vindfeltet henholdsvis kl. 13 og kl. 22.


b) Vurder farten hvormed lavtrykkets centrum bevægede sig fra kl. 13 til kl. 22.


Stormen Otto havde blandt andet betydning for elproduktionen fra landvindmøller.

Figur 2 viser effektkurven for en typisk landvindmølle.

Figur 3 viser udviklingen i middelvinden målt ved Fjerritslev, Nordjylland samt udviklingen i den samlede elproduktion fra danske landvindmøller.

Effekt i MW. Vindhastighed i m/s
Figur 2: Effektkurve for typisk landvindmølle.


Udvikling i  vind og elproduktion fra landvindmøller. Middelvind (m/s). Produceret effekt (MW). Dato og klokkeslæt. Middel vindhastighed ved Fjerritslev. Elproduktion fra danske landvindmøller.
Figur 3: Middel vindhastighed i Fjerritslev, Nordjylland og den samlede elproduktion fra danske landvindmøller i forbindelse med lavtrykspassagen.


c) Beskriv og forklar udviklingen på figur 3.





Det danske landskab

En geograf kan ved hjælp af højdekurvekort klassificere glaciale landskabstyper. Figur 1 viser to højdekurvekort af forskellige glaciale landskabstyper i Danmark.

Figur 1: Højdekurvekort af to danske glaciale landskaber. Ækvidistancen er 2,5 m.


a) Identificer det kort på figur 1, der viser en smeltevandsslette. Begrund dit svar.


En geofysiker har på en lokalitet i Danmark lavet en Wenner-undersøgelse med elektrodeafstanden 10 m. En måling giver spændingsforskellen 0,013 V og strømstyrken 23,5 mA. Figur 2 viser resistivitetsværdier for forskellige danske sedimenter.

Resistivitet. Sediment. Tørt sand og grus. Vandmættet sand og grus. Vandmættet sand med silt og ler. Ler med sand, grus og sten (Moræneler). Fed ler (Tertiært ler).
Figur 2: Resistivitetsværdier for forskellige sedimeter.


b) Beregn den tilsyneladende resistivitet. Vurdér, hvilken glacial aflejring der blev undersøgt.


For at lave et geologisk profil har en geolog udført fem boringer på tværs af Lammefjorden (figur 3). De fem boringer kan via stratigrafisk korrelation forbindes til en sammenhængende geologisk profil.

Kote (m). Saltvandsdynd, - gytje. Smeltevandssand. Ferskvandssand, -silt, -ler. Moræneler. Snegle og muslinger.
Figur 3: Fem geologiske boringer (B1-B5) i Lammefjorden.


c) Lav en stratigrafisk korrelation af boringerne i figur 3.





Sommer i Danmark

Figur 1 viser lufttemperaturen over dele af Danmark den 5. juni 2023 kl. 16. 

Varmt. Koldt.
Figur 1: Lufttemperatur over dele af Danmark den 5. juni 2023 kl. 16.

 

a) Indtegn den dominerende vindretning på figur 1. Begrund dit svar.


Den 21. august 2023 blev strålingsbalancen målt et sted i Danmark. Resultaterne kan ses i tabel 1.

Intensitet (W/m2)
Kortbølget indstråling 700
Kortbølget udstråling 114
Langbølget indstråling 221
Langbølget udstråling 408

Tabel 1: Målinger af kort- og langbølget ind- og udstråling.


b) Beregn strålingsbalancen. Vurdér, hvornår på døgnet målingerne er foretaget.



Figur 2 viser temperaturmålinger ved Ikast. Den 15. juni kl. 20 var den relative fugtighed 55 %.

Temperatur i °C. Klokkeslæt.
Figur 2: Temperatur målt ved Ikast d. 15.-16. juni. Tidspunkt for måling af relativ luftfugtighed er markeret med rødt.


c) Vurdér ud fra figur 2, hvornår der dannes dug.





K-40 og Jordens flydende kerne

Kalium 40 (K-40) er en naturligt forekommende isotop, som gennem radioaktive henfald medvirker til at holde Jordens indre varm.

Når K-40 henfalder, udsendes en gammafoton med energien 2,34·10−13 J.


a) Beregn bølgelængden for den udsendte foton.


K-40 findes naturligt i bjergarter. I en granitprøve måles aktiviteten fra K-40 henfald til 353 Bq.


b) Beregn antallet af K-40 kerner i prøven.


Størkning af Jordens ydre kerne frigiver varme, der medvirker til at holde Jordens indre varm.

Varmeafgivelsen ved Jordens overflade fra denne proces er 35 mW/m2 (figur 1).

Den ydre kerne består af flydende jern og nikkel med den specifikke smeltevarme 570 kJ/kg.

 

Kappe. Ydre kerne. Indre kerne
Figur 1: Jordens opbygning. Jordens ydre kerne frigiver energi som modsvarer afgivelsen ved overfladen.


c) Beregn massen der størkner i den ydre kerne i løbet af et år .





Pladetektonik og vulkanøer

Figur 1: En vulkan i udbrud med pyroklastisk strøm.


Et udbrud på en vulkanø blev filmet. Videoen viser, at den pyroklastiske strøm var 20 sekunder om at tilbagelægge de 1,2 km fra toppen af vulkanen til havet.


a) Beregn gennemsnitsfarten af den pyroklastiske strøm.


Den 22. august 2021 udløstes et jordskælv i nærhed af øen. En seismisk målestation registrerede rystelserne fra jordskælvet (figur 2). Hastigheder for P- og S-bølger i området er henholdvis 6,0 km/s og 3,5 km/s.

Hastighed (mm/s), Tid (s)
Figur 2: Seismogrammet viser rystelser forårsaget af P- og S-bølger fra jordskælvet.


b) Indtegn ankomsttidspunkt for P- og S-bølgen på figur 2. Beregn afstanden fra jordskælvet til den seismiske målestation.


Den vulkanske ø er en del af en øgruppe. På figur 3 ses strukturer på oceanbunden samt udvalgte jordskælv for et større område ved øgruppen. Dette udsnit indeholder både konstruktive, destruktive samt bevarende pladegrænser. 

 

Figur 3: Øer og oceanbund (A) samt udvalgte jordskælv (B) i området omkring øgruppen.


c) Indtegn eksempler på de tre forskellige typer af pladegrænser på figur 3 samt pile, der viser bevægelsen af de tektoniske plader. Begrund svaret.





Geovidenskab A

Tirsdag den 28. maj 2024

Kl. 9.00-14.00


Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål.
Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Der er 1 bilag.