Bilag

Bilag 4b (Regneark)

Bilag 6a (Qgis-fil). Filen downloades og pakkes ud. Dernæst kan Qgis-filen åbnes.

Bilag 6c (Regneark)










Lynetteholm

I 2022 startede arbejdet med den kunstige halvø Lynetteholm ved Københavns Havn. Halvøen anlægges i 2 faser, som det ses på figur 1 og bilag 6a (Qgis-fil).

Fase 1
                                        
Lynetteholm slut

Figur 1: Oversigtskort med angivelse af fase 1 og den endelige halvø.

 

a) Opmål arealet af fase 1 for den kunstige halvø Lynetteholm figur 1 bilag 6a.


Før byggeriet kan begynde, skal der graves bundslam væk. Noget af slammet er blevet dumpet i et område ud for Køge Bugt, hvor havdybden er 13 m.  

Hastigheden som sedimentet bevæger sig mod havbunden kan findes ud fra:

er kornstørrelsen af sedimentpartiklerne.

b) Beregn, tiden det tager en partikel med kornstørrelsen 0,11 mm at nå bunden.


Der er lavet en sedimentanalyse af bundslammet. Resultatet findes i bilag 6c. Den del af bundslammet, der har kornstørrelsen 0,06 mm og derover, vil sedimentere lokalt. Resten vil spredes med havets strømning.

c)  Lav en grafisk fremstilling af resultatet fra sigteanalysen.

Vurdér, hvor stor en del af prøven der sedimenterer lokalt.


Phobos

Opdagelsen af exoplanter har fået forskere til at genoverveje forhold vedrørende vores eget solsystem, herunder Mars' måne Phobos.

Phobos er med albedoen 0,071 et af de mørkeste objekter i Solsystemet, hvilket gør det svært at studere den fra Jorden. Sollysets intensitet ved Phobos er 590 W/m2.


Figur 1: Foto af Phobos i kredsløb om Mars. Taget af rumsonden Mars Express.

a) Beregn intensiteten af det reflekterede sollys fra Phobos overflade.


For at studere Phobos nærmere har forskere sendt en rumsonde tæt forbi Phobos i 2011 (figur 1). For at udføre denne mission er det nødvendigt at kende farten af Phobos i kredsløbet om Mars. Phobos kredser om Mars i en tilnærmelsesvis cirkulær bane med radius 9375 km.

b) Beregn farten af Phobos i sit omløb om Mars.





Grundvand i Grottaminarda

I Grottaminarda, Italien indvindes drikkevand fra et grundvandsmagasin med oplandsarealet 60 km2

Områdets årlige middelnedbør er 658 mm. Den aktuelle fordampning svarer årligt til 400 mm. Overfladeafstrømningen væk fra området svarer til 150 mm årligt.


Figur 1: Grottaminarda i Italien.

a) Beregn volumen af den årlige nedsivning i oplandet.


På grund af tørke vil myndighederne undersøge dybden til grundvandsspejlet. De geologiske forhold gør det muligt at bestemme denne dybde ved at foretage en refraktionsseismisk undersøgelse.

I bilag 4b ses resultaterne af en refraktionsseismisk undersøgelse.


b) Bestem dybden til grundvandsspejlet.


Stormen Malik

Den 29.-30. januar 2022 passerede stormen Malik Danmark. Under stormen væltede træer og bygninger blev beskadiget. Størrelsen af den kraft vinden påvirker træer med kan udtrykkes som:

 

A er tværsnitsarealet af træet, størrelsen af vindhastigheden og  er luftens densitet.


Figur 1: Væltet træ i Nordsjælland under stormen Malik.

Den maksimale vindhastighed i Nordsjælland blev målt til 26,2 m/s. Tværsnitsarealet af det væltede træ var 36 m2.

a) Vurdér størrelsen af den maksimale kraft, vinden påvirkede træet med.



Figur 2: Analyseret vejrkort for den 30. januar. Isobarer angivet i hPa.


På figur 2 ses et vejrkort for søndag den 30. januar 2022.

b) Beregn farten af den geostrofe vind over Nordsjælland på dette tidspunkt.



Nogle steder i Danmark forårsagede stormen kraftig vandstandsstigning bl.a. ved Frederikssund i Roskilde Fjord (figur 3).

Målinger af vandstanden ved Frederikssund for den 29. og 30. januar er vist på figur 4.  Desuden er vist værdier for tidevand under normale forhold samt den statistiske 20-års hændelse.


Figur 3: Kort over det nordlige Sjælland med Roskilde Fjord.


c)  Beskriv og forklar forløbet af vandstanden ved Frederikssund, som vist i figur 4. Inddrag figur 2 og 3.


Vandstand (cm), Dato og Klokkeslæt, Målt vandstand (cm), Tidevand/cm, Statisktisk 20 års hændelse/cm

Figur 4: Målinger af vandstanden ved Frederikssund, værdier for beregnet normalt
tidevand samt vandstanden ved den statistiske 20 års-hændelse.


Vulkanøen Santorini


Figur 1: Luftfoto af Santorini

Den græske ø Santorini er resterne af en stor vulkan, der havde et voldsomt vulkanudbrud i bronzealderen.

a) Klassificér vulkanen ved brug af figur 1.


I et askelag i vulkankrateret har man fundet resterne af et oliventræ. Træet er dateret ved hjælp af C-14-metoden. Analyser viser, at det indeholder 64,34 % af den oprindelige mængde C-14.

b) Beregn hvornår oliventræet døde.


På figur 2 ses et geologisk profil med lag af vulkansk aske.


Figur 2: Et geologisk profil med lag af vulkansk aske.


c)  Tegn en skitse af det geologiske profil og argumentér for at der har været to adskilte vulkanudbrud. 



Solceller ved Voldby

En husejer i Voldby har opsat solcellepaneler på sit tag. Figur 1 viser solcellernes elproduktion den 17. juli 2021.

a)  Beskriv forløbet af elproduktionen på figur 1 og vurdér ud fra dette, hvordan vejret var i  Voldby i løbet af dagen.


Elproduktion 17. juli 2021, Effekt (kW), Klokkeslæt

Figur 1: Elproduktion fra solcellepanelerne d. 17. juli 2021.


Anlægget består af en række solpaneler, der hver har arealet 1,95 m2. Ved en solindstråling på 1000 W/m2 leverer et solpanel strøm med et spændingsfald på 24,0 V og en strømstyrke på 12,9 A.

b) Bestem nyttevirkningen for et solpanel.



Geovidenskab A

Torsdag den 25. maj 2023

Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål.
Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Der er 3 bilag. 


Kl. 9.00-14.00