Studentereksamen
Tobias Rahim og Sebastian Birk: National Romantik
2021.
2020
Produktionsselskab: Sony Music Flow.
Producent: Mikkel
Kehlet.
Instrueret af Tobias Rahim og Sebastian Birk.
Bringes i henhold til aftale
mellem undervisningsministeriet og Copydan.
Niels Hav: En bristefærdig.
Den iranske sommer.
Gyldendal,
1990.
Rebecca Bach-Lauritsen: Sociale medier.
Jyske Bank TV, 2021.
Øjvind Hesselager: Bla bla bothsidesism.
Kommunikationsforum.dk den 19. januar
2022.
Jesper Termansen: Lytternes og seernes redaktør – Halvårsrapport for andet
halvår 2019.
dr.dk den 25. marts 2020.
Nils Gunder Hansen: Er der noget dansk litteratur efter 1950, der er værd at
læse?
Kristeligt Dagblad den 3. juni 2022.
J.P. Jacobsen: Uddrag af
Fru Marie Grubbe.
Udgivet 1876.
Jacob Ejersbo: Uddrag af Nordkraft.
Gyldendal, 2002.
Asta Olivia
Nordenhof: Uddrag af det nemme og det ensomme.
Basilisk, 2013.
Reflekterende artikel
Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvilke forskelle der er mellem ældre litteraturs kvaliteter og nyere litteraturs kvaliteter. I din artikel skal du inddrage Er der noget dansk litteratur efter 1950, der er værd at læse? (tekst 5a) og gå i dybden med mindst ét af følgende tekstuddrag: Fru Marie Grubbe (tekst 5b), Nordkraft (tekst 5c) og det nemme og det ensomme (tekst 5d).
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører fire tekster til opgaven.
Debatterende artikel
Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, hvordan klimaforandringer dækkes bedst journalistisk. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Bla bla bothsidesism (tekst 4a) og Lytternes og seernes redaktør – Halvårsrapport for andet halvår 2019 (tekst 4b).
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører to tekster til opgaven.
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan man kan gøre en tale overbevisende
og vedkommende. I din artikel skal du analysere, fortolke og vurdere Sociale medier
(tekst 3a og 3b).
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og
særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører to materialer til opgaven (medieklip og transskribering).
Tekst
3b
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fortællinger, der foregår i boligblokke eller lignende miljøer. I din artikel skal du analysere og fortolke En bristefærdig (tekst 2) og på baggrund heraf perspektivere til et eller flere andre eksempler på fortællinger, der foregår i et lignende miljø.
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
Der hører én tekst til opgaven.
Tekst
2
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan forestillinger fra romantikken kan indgå i nyere tekster. I din artikel skal du analysere og fortolke uddraget af National Romantik 2021 (tekst 1).
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
National Romantik 2021 er en dokumentarfilm om den dansk-kurdiske kunstner Tobias Rahim.
Dokumentaren indledes med et tekstskilt, hvor der står: ”Fynsk mor. Kurdisk far. Født i
Århus. Tog til København for at søge lykken!”
Filmen har en samlet varighed
på 20:28 minutter og er inddelt i tre dele. Uddraget er filmens sidste del, som
har titlen ”Barnet” (13:57-20:28).
Du skal besvare én af opgaverne 1 - 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Opgave 1:
Forestillinger fra romantikken
1. Tobias Rahim og Sebastian
Birk: National Romantik 2021 (medieklip)
Opgave 2:
Fortællinger fra blokken
2. Niels Hav:
En bristefærdig
Opgave 3:
Den overbevisende og vedkommende
tale
3a. Rebecca Bach-Lauritsen: Sociale medier
(medieklip)
3b. Rebecca Bach-Lauritsen: Sociale medier (transskribering)
Opgave 4:
Klimajournalistik
4a. Øjvind Hesselager:
Bla bla bothsidesism
4b. Jesper Termansen: Lytternes og seernes redaktør –
Halvårsrapport for andet halvår 2019
Opgave 5:
Ældre og nyere litteratur
5a. Nils Gunder
Hansen: Er der noget dansk litteratur efter 1950, der er værd at læse?
5b. J.P.
Jacobsen: Uddrag af Fru Marie Grubbe
5c. Jakob Ejersbo: Uddrag af
Nordkraft
5d. Asta Olivia Nordenhof: Uddrag af det nemme og det
ensomme
Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den
overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne
offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du
skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og
litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle
debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige
begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at
du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.
En artikel er
opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den
åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en
sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til
eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du
inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne
årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som
er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser
kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid
henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men
brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst,
eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen
og henviser på den samme måde.
Analyserende artikel
Når du
skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik
på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal,
Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten,
og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer
sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på
teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante
analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge
det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise,
hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en
litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.
Kendetegnende for den
gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og
hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og
sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og
perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare,
beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om
forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur,
kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære
forskningsartikler.
Debatterende artikel
Når du skriver en
debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller
spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere
på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere
debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og
velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til
den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være
mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage
og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og
argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for
din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal
samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og
derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan
også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle
sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i
undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.
Kendetegnende for den
gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise
synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre,
karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker,
debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler,
avisledere, blogindlæg.
Reflekterende artikel
Når du skriver en
reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller
spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er
dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over
emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte
overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede
tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også
være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i
undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte
blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du
skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller
flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet
og anvende som eksempler.
Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at
den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med.
Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner
emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit
emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje,
give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist
beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger,
filosofiske skrifter.
Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fem opgaver med tilhørende tekster.
Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten
eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.
Du skal
besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din
besvarelse.
Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de
enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.
Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af
video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis
starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.
Tirsdag den 16. maj 2023
Kl. 9.00-14.00