Dansk A
Ny ordning
kl. 09.00-14.00
Vejledning
Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder 5 opgaver med tilhørende tekster.
Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.
Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.
Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.
Om de tre opgavegenrer
Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.
En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.
Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.
Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.
Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.
Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.
Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.
Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter.
Indholdsfortegnelse
Du skal besvare én af opgaverne 1 - 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Analyserende artikler
1. Portrætter i dokumentarfilm
1. Boris Benjamin Bertram: Krigsfotografen
2. Fiktive fremstillinger af vrede
2. Jesper Wung-Sung: Kødet
3. Litterære genreeksperimenter
3a. Jeppe Brixvold: Denne pige (drama)
3b. Faktaboks: Hvad er et drama?
Debatterende artikel
4. Den litterære kanon
4a. Cathrine Rygaard Rasch: Litterær kanon er ligesom FCK
4b. Morten Hesseldahl: En litterær kanon vil styrke den fælles kultur og generelle dannelse
4c. Mogens Bjerring-Hansen: Den litterære kanon virker overbevisende
4d. Kanonforfatterne nævnt i læreplanen for dansk på stx
Reflekterende artikel
5. Sproglige aversioner
5a. Stine Hansen: Johan Olsen: »Jeg lider af bullshitallergi. Det giver noget udslæt og af og til spontant næseblod«
5b. Carsten Elbro: Irriterende stavefejl
5c. Eksempler på folks hadeord
Opgave 1
Portrætter i dokumentarfilm
|
Opgaveformulering
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan mennesker kan portrætteres i dokumentarfilm. I din artikel skal du analysere og fortolke Krigsfotografen (tekst 1 ).
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) |
1. Boris Benjamin Bertram: Krigsfotografen
Dokumentarfilmen Krigsfotografen er fra 2019, instrueret af Boris Benjamin Bertram (f. 1971).
Jan Grarup (f. 1968), dansk fotograf. Grarup har særligt fotograferet i konfliktområder.
00.00-11.26
Krigsfotografen
Opgave 2
Fiktive fremstillinger af vrede
|
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der fremstiller vrede. I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere novellen Kødet (tekst 2). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
|
Tekst 2
Der hører én tekst til opgaven.
Opgave 3
Litterære genreeksperimenter
|
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger genreeksperimenterende litteratur. I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere novellen Denne pige (drama) (tekst 3a). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
|
Tekst 3a (og 3b)
Der hører én tekst til opgaven: Tekst 3a.
Under teksten er sat en faktaboks (3b). Det er ikke et krav, at denne skal inddrages i opgavebesvarelsen.
Opgave 4
Den litterære kanon
|
Debatterende artikel
Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, hvad der skal til, for at en litteraturkanon for danskfaget er meningsfuld. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Litterær kanon er ligesom FCK (tekst 4a) og En litterær kanon vil styrke den fælles kultur og generelle dannelse (tekst 4b). I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
|
Tekst 4a, 4b, 4c og 4d
Der hører fire tekster til opgaven.
Opgave 5
Sproglige aversioner
|
Reflekterende artikel
Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvorfor man kan blive irriteret over andre menneskers sprogbrug. I din artikel skal du bl.a. inddrage Johan Olsen: »Jeg lider af bullshitallergi. Det giver noget udslæt og af og til spontant næseblod« (tekst 5a) samt mindst én af teksterne Irriterende stavefejl (tekst 5b) og Eksempler på folks hadeord (tekst 5c). I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
|
Tekst 5a, 5b og 5c.
Der hører tre tekster til opgaven.
Oplysninger til brug for Copydan
Boris Benjamin Bertram: Krigsfotografen.
Produktionsselskab: Sand TV for DR, 2019.
Jesper Wung-Sung: Kødet.
Mænd er fra Marstal.
Forlaget FUGL, 2007.
Jeppe Brixvold: Denne pige (drama).
Hvirvler.
Borgen, 1998.
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Hvad er et drama?
Litteraturhistorien på langs og på tværs.
Systime, 2012.
Cathrine Rygaard Rasch: Litterær kanon er ligesom FCK.
Berlingske den 22. november 2019.
Morten Hesseldahl: En litterær kanon vil styrke den fælles kultur og generelle dannelse.
Berlingske den 1. september 2020.
Mogens Bjerring-Hansen: Den litterære kanon virker overbevisende.
i: Gitte Fangel: Litteraturens kanon, heri Bang.
https://litteratursiden.dk/artikler/litteraturens-kanon-heri-bang.
Stine Hansen: Johan Olsen: ”Jeg lider af bullshitallergi. Det giver noget udslæt og af og til spontant næseblod”.
Berlingske den 3. juli 2020.
Carsten Elbro: Irriterende stavefejl.
Mål og Mæle nr. 3, 2004.
Jeanett Schmidt Pullinger: Hvad er DIT hadeord? Nordjyderne har talt!
Nordjyske.dk den 19. august 2020.