Dansk A
Ny ordning
kl. 09.00-14.00
Vejledning
Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder 5 opgaver med tilhørende tekster.
Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.
Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.
Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.
Om de tre opgavegenrer
Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.
En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.
Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.
Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.
Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.
Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.
Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.
Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter.
Indholdsfortegnelse
Du skal besvare én af opgaverne 1 - 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.
Analyserende artikler
1. Fremstillinger af alkohol og alkoholkultur
1a. Kræftens bekæmpelse og TrygFonden: Man kan da aldrig få for meget pølse!?!
1b. Klaus Rifbjerg: Tømmermænd
2. Fiktive fremstillinger af mennesker, der falder udenfor normen
2. Marie Aubert: Du burde skamme dig
3. Digte om oprør
3a. Michael Strunge: REVOLUTION
3b. U.P. Overby: Snart dages det
Debatterende artikel
4. De etablerede mediers ansvar for den offentlige debat
4a. Jacob Birkler: Medierne vil have holdninger, men gør os dumme undervejs
4b. Ulrik Haagerup: Konstruktive nyheder
4c. Carsten René Jørgensen: De kontroversielle stemmer fylder så meget i medierne, at det skader vores samfund
4d. Tem Frank Andersen: Kan vi stadig blive klogere?
Reflekterende artikel
5. Hævn som kunstnerisk motiv
5a. Robert Zola Christensen: Hævnen som kunstnerisk motor
5b. Citater om hævn
5c. DR1: Fred til lands
5d. Hr. Ebbes døtre
5e. (Michelangelo Merisi da) Caravaggio: Johannes Døberens henrettelse
Opgave 1
Fremstillinger af alkohol og alkoholkultur
|
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillinger af alkohol og alkoholkultur. I din artikel skal du analysere og fortolke kampagnefilmen Man kan da aldrig få for meget pølse!?! (tekst 1a ) og sammenligne med digtet Tømmermænd (tekst 1b).
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
|
Tekst 1b
Der hører to materialer til opgaven: 1a og 1b.
1a. Kræftens bekæmpelse og TrygFonden:
Man kan da aldrig få for meget pølse!?!
Kampagnefilmen Man kan da aldrig få for meget pølse!?! er fra 2019 og instrueret af Nikolaj Lie Kaas (f.1973), dansk skuespiller.
Filmen er led i Kræftens bekæmpelse og Trygfondens kampagne ”Fuld af liv”, der tager afsæt i en stor rapport om unges alkoholvaner.
Man kan da aldrig få for meget pølse!?!
Opgave 2
Fiktive fremstillinger af mennesker, der falder udenfor normen
|
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der fremstiller mennesker, som falder udenfor normen. I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere Du burde skamme dig (tekst 2). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
|
Tekst 2
Der hører én tekst til opgaven.
Opgave 3
Digte om oprør
|
Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger digte, der opfordrer til oprør. I din artikel skal du analysere, fortolke og sammenligne digtene Revolution (tekst 3a) og Snart dages det (tekst 3b). I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
|
Tekst 3a og 3b.
Der hører to tekster til opgaven.
Opgave 4
De etablerede mediers ansvar for den offentlige debat
|
Debatterende artikel
Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, om de etablerede medier har et særligt ansvar for, hvordan den offentlige debat foregår. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Medierne vil have holdninger, men gør os dummere undervejs (tekst 4a) og mindst én af de tre tekster Konstruktive nyheder (tekst 4b ), De kontroversielle stemmer fylder alt for meget i medierne (tekst 4c) og Kan vi stadig blive klogere? (tekst 4d).
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
|
Tekst 4a, 4c og 4d.
Der hører fire materialer til opgaven.
4b. Ulrik Haagerup: Konstruktive nyheder
Klippet er tilgængeligt på webstedet Avisen i Undervisningen.
Ulrik Haagerup (f. 1963), dansk journalist og tidligere nyhedsdirektør i DR.
00:00-02:29 min.
Konstruktive nyheder
Opgave 5
Hævn som kunstnerisk motiv
|
Reflekterende artikel
Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger hævn som motiv i litteratur og kunst. I din artikel skal du bl.a. inddrage Hævnen som kunstnerisk motor (tekst 5a) og mindst to af materialerne Citater om hævn (tekst 5b), Fred til lands (tekst 5c ), Hr. Ebbes døtre (tekst 5d) og Johannes Døberens henrettelse (tekst 5e).
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
|
Tekst 5a, 5b, 5d og 5e.
Der hører fem materialer til opgaven.
5c. DR1: Fred til lands
Tv-serien Fred til lands (2019) er en dramaserie i otte afsnit bragt på DRTV.
Klippet er fra afsnit 1 (50:21-51:39).
Peters søn Aksel mister livet, da han tidligt om morgenen efter sin studenterkørsel bliver kørt ned. 1½ år efter Aksels død har politiet henlagt sagen som en ulykke, men Peter er overbevist om, at Mike, byens hårde fyr, der terroriserer alt og alle, er skyld i sønnens død. Derfor møder han op til den lokale byfest, hvor han konfronterer Mike. Under frakken har han gemt sit jagtgevær.
Fred til lands
Oplysninger til brug for Copydan
Kræftens bekæmpelse og TrygFonden: Man kan da aldrig få for meget pølse!?!
Gobsmack Productions.
Instruktion: Nikolaj Lie Kaas.
2019.
Marie Aubert: Du burde skamme dig.
Må jeg komme med dig hjem (2016).
Lindhardt og Ringhof, 2020, på dansk ved Thomas Korsgaard.
Michael Strunge: REVOLUTION.
Vi folder drømmenes faner ud (1981).
i: Samlede Strunge. Digte 1978-85.
Borgens Forlag, 1995.
U.P. Overby: Snart dages det (1871).
i: Samlerens antologi af nordisk litteratur 7 (1865-1890).
Samlerens Forlag, (1973) 1981 (3.udg., 2.opl.).
Jacob Birkler: Medierne vil have holdninger, men gør os dumme undervejs.
Politiken den 31.maj 2020.
Ulrik Haagerup: Konstruktive nyheder.
Avisen i undervisningen, www.dansksiderne.dk 2020.
Carsten René Jørgensen: De kontroversielle stemmer fylder så meget i medierne, at det skader vores samfund.
Information den 4.august 2020.
Tem Frank Andersen: Kan vi stadig blive klogere?
Nordjyske Stiftstidende den 16.marts 2020.
Robert Zola Christensen: Hævn.
FADL’s Forlag, 2013.
DR: Fred til lands (afsnit 1:8).
Produktionsselskab: MOTOR, 2019.
Manuskript: Christian Torpe og Marie Østerbye.
Instruktion: Louise N. D. Friedberg.
Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.
(Michelangelo Merisi da) Caravaggio: Johannes Døberens henrettelse.
www.caravaggio.org
1608.
Hr. Ebbes døtre.
i: Ernst Frandsen: Danske folkeviser i udvalg I.
Gyldendal, 1937.