Samfundsfag A




Ny ordning

2. del
Udleveres efter 40 minutter


Mandag den 31. maj 2021
kl. 9.00-15.00



Splittelse


Opgavernes spørgsmål med bilag.

Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver.
Fællesdelens to spørgsmål (1a og 1b) skal begge besvares.
Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge én til besvarelse.

Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget.
Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3.

NB.
Dette opgavesæt er udarbejdet før den 1. november 2020.
Hvis du mener, at udviklingen siden da påvirker problemstillingerne, kan du inddrage aktuelle synspunkter og vurderinger i din besvarelse.



Fællesdel


Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.

1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem BNP og beskæftigelse?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem BNP og beskæftigelse.
Du skal i besvarelsen anvende viden om økonomiske sammenhænge.

1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem ansættelse, uddannelse, personlig indkomst og holdning til, hvem der er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed, som kan udledes af tabel 2.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.




Delopgave A


Vælgere og demokrati i USA

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (tabel 1, tabel 2, figur 1, figur 2 og figur 3) kan udledes om forskelle og ligheder mellem de republikanske og demokratiske vælgere i USA.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
Du skal anvende viden om politiske skillelinjer.
3. Diskutér i hvilket omfang polariseringen mellem vælgergrupperne i USA udgør et problem for det amerikanske demokrati.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende viden om demokratiopfattelser.




Delopgave B


Unge og uddannelse

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3 og figur 4) og B2 kan udledes om den sociale baggrunds betydning for unges uddannelse i Danmark.
Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1 og B2 til at undersøge den sociale baggrunds betydning for unges uddannelse i Danmark.
3. Diskutér, hvilke muligheder og begrænsninger uddannelsessystemet har for at fremme den sociale mobilitet i Danmark.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B3, og du skal anvende sociologiske teorier.




Delopgave C


Arbejdsløshed i Danmark

2. Sammenlign de syn på de arbejdsløse, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3.
I sammenligningen skal du anvende viden om ideologier og forholdet mellem struktur og aktør.
3. Du er politisk rådgiver for beskæftigelsesministeren. Skriv et notat til beskæftigelsesministeren, der sætter vedkommende i stand til at formulere en strategi for, hvordan regeringen skal forholde sig til, at flere og flere lønmodtagere tegner private arbejdsløshedsforsikringer.
Notatet skal tage udgangspunkt i bilag C4, og du skal anvende viden om arbejdsmarkedsforhold.




Bilagsoversigt


Fællesdel

1a: Tabel 1: Danmarks Statistik. 2020.
1b: Tabel 2: SurveyBanken. 2019.


Delopgave A: Vælgere og demokrati i USA

A1: Tabel 1: Pew Research Center. 2020.
Tabel 2: Pew Research Center. 2020.
Figur 1: Pew Research Center. 2019.
Figur 2: Pew Research Center. 2019.
Figur 3: Pew Research Center. 2020.
A2: DR2. Deadline.
2.11.2020.


Delopgave B: Unge og uddannelse

B1: Figur 1: ”Din klasse følger dig gennem livet”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2020.
Figur 2: ”Din klasse følger dig gennem livet”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2020.
Figur 3: ”Social mobilitet på uddannelsesområdet går den forkerte vej”. KL. 2019.
Figur 4: ”Det er blevet sværere at klatre op ad indkomststigen fra bunden”.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2020.
B2: Jens-Peter Thomsen, Louise Høyer Bom, Juliane Birkedal Poulsen og Carl Middelboe: ”Danske forældres uddannelsesforventninger”.
VIVE. 2020. Uddrag.
B3: Daniel Brøns: ”Kendt uddannelsesforsker skal arbejde med bogligt svage i Region Sjælland”.
www.denoffentlige.dk. 2017. Uddrag.


Delopgave C: Arbejdsløshed i Danmark

C1: P1 Brinkmanns briks. Interview med professor Henning Jørgensen.
DR 13.5.2020. Uddrag.
C2: Alex Vanopslagh: Ja - Danmark er et land med fattigdom og armod.
Jyllands-Posten. 6.9.2019. Uddrag.
C3: Brinkmanns briks. Interview med professor Sabina Pultz.
DR 13.5.2020. Uddrag.
C4: ”Flere tegner private arbejdsløshedsforsikringer”. Interview med forretningsfører i 3F, Eva Obdrup.
DR Orientering. DR1. 24.6.2020. Uddrag.




LYD