Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.




Tekster

Tekst 1

Dorthe Nors: "Vinterhaven"

Novelle fra novellesamlingen Kantslag, 2008

 

Tekst 2

Kristian Lindberg: "Stop, Jacinta, stop!"

Debatindlæg, Berlingske.dk, 2. februar 2023

 

Tekst 3 

Jacinta Madsen: Den magiske lænestol

Oplysende billedbog for børn, 2023

 

Tekst 4

Johan Storgaard Jespersen: "Børnekultur har i 75 år forarget og formet vores opfattelse af barnet. Og det er aldrig gået stille for sig"

Artikel, Kristeligt Dagblad, 30. januar 2021

 

Tekst 5 

Morten Mikkelsen: "Børnebøger vender sig mod verdens trusler"

Artikel, Kristeligt Dagblad, 25. maj 2023

 

Tekst 6

Lars Ravn: Familiebillede. Skilsmisse.

Maleri, 1986


Tekst 7

DR-dokumentar: "Indefra med Anders Agger: Kvindekrisecenter", episode 1 (uddrag)

Dokumentar, 8. november 2023


 

Tekst 8

Medierådet for Børn og Unge: "Aldersmærkerne"

Artikel, filmvurdering.medieraadet.dk, (uden dato)

 

Tekst 9

Rie Strange og Jesper Kjeldsen: "Hvad ville Ingrid og Lillebror mon sige?"

Debatindlæg, Jyllands-Posten, 10. maj 2023

 

Tekst 10

Marie Høgh: "Det skal være tilladt at sige at man får kvalme af onkel Reje"

Debatindlæg, Jyllands-Posten, 8. maj 2023

 

Tekst 11 (uden for emnet)

Johannes V. Jensen: "Bo'l"

Novelle fra novellesamlingen Himmerlandshistorier, 1901




Analyse, fortolkning og litteraturhistorisk perspektivering (uden for emne)

Overskrift: Bo'l

Analysér og fortolk "Bo'l" (tekst 11).

Perspektiver til den litteraturhistoriske sammenhæng, teksten indgår i, og begrund dens relevans i dag.


Om opgavetypen:

I en analyse, fortolkning og perspektivering skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.

Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation.

Analysen skal munde ud i en samlet fortolkning af tekst 11.

I perspektiveringen skal du sætte din fortolkning af tekst 11 ind i en større litteraturhistorisk sammenhæng, der bidrager til den samlede forståelse af teksten og dens relevans i dag.




Kronik og refleksionstekst

Overskrift: Vælg selv en overskrift

Denne opgave er todelt:

A: Skriv en kronik om, hvilke grænser der er for, hvad og hvordan man kan formidle til børn. I kronikken skal du inddrage mindst to tekster fra opgavesættet.

B: Skriv en refleksionstekst, hvor du begrunder din argumentation og dine øvrige formidlingsmæssige valg, herunder sproglige og retoriske virkemidler. Du skal dokumentere dette med eksempler fra din kronik.


Om opgavetypen:

A:

I en kronik skal du undersøge en given problemstilling og argumentere for din holdning på en engageret, selvstændig og nuanceret måde.

Din kronik skal have et klart hovedsynspunkt, som understøttes af eller vender sig imod pointer i de selvvalgte tekster.

Din kronik skal formidles med en tydelig vinkel og på en retorisk og sprogligt bevidst måde.

 

B: 

I en refleksionstekst skal du med brug af danskfaglige begreber begrunde dine formidlingsmæssige valg, herunder dokumentere din argumentation, dine retoriske valg og sproglige virkemidler ved hjælp af karakteristiske eksempler fra din egen tekst.

Denne del skal fylde 400-600 ord.




Analyse, vurdering og perspektivering

Overskrift: Den magiske lænestol

Analysér og vurdér Den magiske lænestol (tekst 3) med fokus på formidlingen til målgruppen.

Perspektivér til opgavesættets overordnede emne. I din perspektivering skal du inddrage mindst én selvvalgt tekst fra opgavesættet.

 

Om opgavetypen:

I en analyse, vurdering og perspektivering skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.

Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation.

I vurderingen skal du sammenfatte dine analyseiagttagelser til en samlet forståelse af sammenhængen mellem formen og indholdet. Du skal i den forbindelse tage stilling til tekstens hensigt og gennemslagskraft i forhold til kommunikationssituationen.

I perspektiveringen skal du sætte tekst 3 ind i en større sammenhæng, der knytter sig til opgavesættets emne og den eller de selvvalgte tekster og bidrager til den samlede forståelse af tekst 3.




Analyse, vurdering og diskussion

Overskrift: Stop, Jacinta, Stop!

Analysér og vurdér "Stop, Jacinta, Stop!" (tekst 2) med særligt fokus på tekstens argumentation og retorik.

Diskutér derefter tekstens centrale synspunkter med udgangspunkt i opgavesættets overordnede emne. I diskussionen skal du inddrage mindst to andre tekster fra opgavesættet.


Om opgavetypen:

I en analyse, vurdering og diskussion skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.

I analysen skal du analysere tekstens argumentation og retorik, herunder brugen af sproglige virkemidler. Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation.

Analysen skal munde ud i en vurdering af, hvor nuanceret og relevant tekstens samlede argumentation er.

I diskussionen skal du undersøge forskellige synspunkter på det emne, tekst 2 behandler. Diskussionen skal inddrage og videreudvikle de centrale synspunkter i tekst 2 og holde dem op imod egne og udvalgte synspunkter fra de selvvalgte tekster. De inddragede synspunkter skal således bidrage til at nuancere diskussionen.




Analyse, fortolkning og perspektivering

Overskrift: Vinterhaven

Analysér og fortolk ”Vinterhaven” (tekst 1).

Perspektivér til opgavesættets overordnede emne. I din perspektivering skal du inddrage mindst én selvvalgt tekst fra opgavesættet.


Om opgavetypen:

I en analyse, fortolkning og perspektivering skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.

Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation.

Analysen skal munde ud i en samlet fortolkning af tekst 1.

I perspektiveringen skal du sætte din fortolkning af tekst 1 ind i en større sammenhæng, der knytter sig til opgavesættets emne og den eller de selvvalgte tekster og bidrager til den samlede forståelse af teksten.




Dansk A


I børnehøjde

 

"Små gryder har også ører”, ”Lad børn være børn”, ”Børn skal ses, ikke høres”. Voksne har mange holdninger til, hvad børn må høre om og tale om. Det bliver ofte diskuteret, hvilke emner fra de voksnes virkelighed børn må få adgang til. Uanset om de voksne vil det eller ej, møder børn svære emner på sociale medier, i film, på TV, i det offentlige rum og i samtaler ved middagsbordet: Krig, sex, skilsmisser, familiekriser, død, naturkatastrofer, vold…  Hvordan hjælper man bedst børn med at begribe og bearbejde tunge eller tabubelagte emner? 

Børne-tv og børnebøger har i mange år formidlet svære emner til børn. Medierådet anbefaler på baggrund af psykologisk forskning i børns udvikling, hvad man kan udsætte forskellige aldersgrupper for. Hvad kan børn egentlig tåle at høre om? Hvordan taler man med børn om svære emner? Blandt voksne er der stor uenighed om, hvad børn mentalt kan forstå, og hvad de følelsesmæssigt kan rumme. 


Dette opgavesæt indeholder tekster, der på forskellig vis handler om svære emner i børnehøjde. Opgavesættet indeholder desuden en litteraturhistorisk opgave, der ligger uden for det overordnede emne.

Du skal besvare én af opgaverne 1 – 5, som du finder på de følgende sider.

Du har 5 timer til at besvare opgaven.




Dansk A

Torsdag den 4. december 2025

Kl. 9.00-14.00