Kemi A



2. del
kl. 9.30-14.30

Onsdag den 16. august 2023
Kl. 9.00-14.30

Vejledning



Følgende hjælpemidler forudsættes:
DATABOG fysik kemi (F&K Forlaget), 11. udgave (2007) eller senere udgave.

Opgavebesvarelsen
Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument, gemt i pdf-format.

Bedømmelse
Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på din evne til at:

   - anvende fagets viden og metoder til behandling af kemiske problemstillinger
   - inddrage det udleverede bilagsmateriale i besvarelsen
   - gøre iagttagelser og analysere eksperimentelt arbejde, samt efterbehandle og vurdere resultater herfra
   - gennemføre og præsentere relevante beregninger med korrekt brug af fagsprog
   - benytte relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer
   - benytte fagspecifikke digitale værktøjer hensigtsmæssigt
   - dokumentere anvendte informationer fra forskellige kilder
   - udtrykke sig skriftligt, således at tankegangen fremstår struktureret og tydelig.

Der gives en karakter på baggrund af en helhedsvurdering.



Figur 1.1. Strukturformel for coffein.

Bilagsmateriale



Coffein


Coffein er et alkaloid, der blandt andet findes i kaffe, the og kakao. Planterne producerer coffein som beskyttelse mod insektangreb. Strukturformlen for coffein ses i figur 1.1. Der tilsættes coffein til en række læskedrikke så som cola og energidrikke. Det er ikke sundt med for stort et coffeinindtag, derfor er der regler for tilsætning af coffein til fødevarer. Fødevarestyrelsen anbefaler, at en voksen ikke indtager mere end 400 mg coffein dagligt. Hvis coffein tilsættes drikkevarer i en mængde på over 150 mg pr. liter, skal der være en advarselsmærkning på etiketten. Strukturformel i figur 1.1 findes her som ChemSketch-fil og MarvinSketch-fil.

Coffein påvirker centralnervesystemet ved at binde sig til adenosinreceptorer i nervecellerne. Dette forhindrer adenosins binding til receptorerne. Adenosins effekt på nervecellen er hæmmende, og dermed giver det anledning til en træthedsfølelse. Når coffein binder sig til adenosinreceptoren, vil det blokere denne og forhindre adenosins effekt. Dermed føler man sig vågen og opkvikket, når man indtager coffein.

Coffein og adenosin binder sig samme sted på adenosinreceptoren. Adenosinreceptoren er et protein, hvor nogle af aminosyrernes sidekæder indgår i intermolekylære bindinger til henholdsvis coffein og adenosin. De to stoffers binding til adenosinreceptoren ses i figur 1.2.

194234_bilagsmateriale A B
Figur 1.2. A: Coffeins binding til adenosinreceptoren. B: Adenosins binding til adenosinreceptoren.



Coffein blev første gang isoleret I 1819 af den tyske kemiker Friedlieb Ferdinand Runge. Stoffet fik navnet coffein, idet det blev isoleret fra kaffe. Den første kemiske syntese af coffein blev beskrevet af den tyske kemiker Hermann Emil Fischer i 1895. Fischer fik i 1902 Nobelprisen for dette arbejde.

For at coffein kan have en virkning på kroppen, skal det kunne diffundere over cellemembranen og transporteres med blodet rundt i kroppen. Denne evne kaldes stoffets biotilgængelighed. Et stof er ifølge Lipinskis regel biotilgængeligt hvis det:
  • har en molarmasse under 500 g/mol
  • ikke har flere end 5 hydrogenbindingsdonorer (hydrogenatomer bundet til O, N eller F)
  • ikke har flere end 10 hydrogenbindingsacceptorer (O, N eller F)
  • har en log P under +5
For at vurdere biotilgængeligheden af coffein vil en elev bestemme log P for coffein. Fordelingskoefficienten (log P) er baseret på nedenstående ligevægt:



Ligevægtskonstanten for ovenstående ligevægt kaldes fordelingskonstanten, P. Fordelingskonstanten, P, kendes i en del kemisk litteratur også som Kf. Ved at tage logaritmen til fordelingskonstanten får man fordelingskoefficienten, log P. Fordelingskoefficienten, log P, er en størrelse, der angiver stoffets fordeling i henholdsvis vand og fedt. Som model for fedt benyttes octan-1-ol, der rent polaritetsmæssigt kan sammenlignes med fedtstoffer.

Eleven laver en væske/væske ekstraktion på følgende måde:
  1. 50,0 mL coffeinopløsning med en koncentration på 500 mg/L kommes i en skilletragt.
  2. Der tilsættes 10,0 mL octan-1-ol.
  3. Skilletragten omrystes, og der indstiller sig en ligevægt mellem coffein i vandfasen og coffein i octan-1-ol-fasen.
  4. Vandfasen aftappes i et bægerglas.
Eleven skal nu bestemme indholdet af coffein i vandfasen efter ekstraktionen. Dette gøres ved en spektrofotometrisk metode. Der fremstilles en række opløsninger med kendte koncentrationer af coffein. Alle opløsninger inklusiv vandfasen fra ekstraktionen tilsættes diiodopløsning, hvorved der dannes et farvet stof. Absorbansen af opløsningerne måles i et spektrofotometer ved 480 nm med en kuvettebredde på 1,00 cm.

Resultaterne for måling af absorbans i opløsningerne med kendte koncentrationer findes her som excelfil.

Absorbansen af vandfasen efter ekstraktion blev målt til: 0,856.
Volumen af henholdsvis vandfase og octan-1-ol-fase regnes værende konstante.



Opgave 1 Coffein



  a) Opskriv ligevægtsloven for fordelingsligevægten.

  b) Marker hydrogenbindinger i figur 1.2 A og B.
Vurder, hvilket af de to stoffer coffein og adenosin, der binder sig bedst til receptoren.

  c) Vis, at Lambert-Beers lov er opfyldt.
Vis, at ekstinktionskoefficienten ved 480 nm, ελ, er 0,00203 L·mg-1·cm-1.

  d) Beregn koncentrationen af coffein i vandfasen efter ekstraktionen.
Angiv resultatet i mg/L.

  e) Vis, at koncentrationen af coffein i octan-1-ol fasen efter væske/væske ekstraktionen er 337 mg/L.
Beregn log P for coffein.

  f) Vurder coffeins biotilgængelighed.




Figur 2.1. Afbrænding af fossile brændsler indeholdende svovlbrinte.
Kilde: www.colourbox.dk.


Opgave 2 Svovlbrinte



Svovlbrinte, H2S, findes naturligt i råolie og naturgas. Det dannes i forbindelse med nedbrydning af svovlholdige organiske forbindelser, og det har en meget karakteristisk ubehagelig lugt. Lugten kendes fra æg, der går i forrådnelse.

Ved afbrænding af svovlbrinte sker nedenstående reaktion:




  a) Beregn entropiændringen, ΔS°, for reaktionen ved 25 °C.
Kommenter fortegnet i forhold til reaktionen.

  b) Beregn ligevægtskonstanten, KP, ved 1000 K.
Vis, at enheden er bar-3.

  c) Vurder temperaturens betydning for ligevægtens beliggenhed.




Opgave 3 Ethanal


Ethanal findes naturligt i kaffe, brød og modne frugter. Stoffet dannes desuden i leveren i forbindelse med nedbrydning af ethanol og er medvirkende årsag til tømmermænd. I industrien anvendes ethanal til fremstilling af en lang række vigtige kemiske stoffer.

Ved høje temperaturer spaltes ethanal til methan og carbonmonoxid. Reaktionsskemaet for spaltningen ses her:





Der ledes 1,00 mol ethanal ind i en beholder på 10,0 L ved 700 K.

  a) Beregn trykket i beholderen ved start.

I et nyt eksperiment undersøges omdannelsen af ethanal ved 700 K for at bestemme reaktionens orden.

Resultater fra eksperimentet ses i excel fil.

  b) Vurder reaktionens orden ud fra eksperimentets resultater.
Bestem hastighedskonstanten, k, ved 700 K.

  c) Beregn den tid der går, indtil der er 1 % ethanal tilbage.

Aktiveringsenergien, Ea, for reaktionen er 1,66·105 J/mol.

  d) Beregn hastighedskonstanten, k, ved 760 K.




Opgave 4 Kemisk syntese


I et kemisk laboratorium laves en kemisk syntese af stoffet D. Synteserækken i figur 4.1 findes her som ChemSketch-fil og MarvinSketch-fil.


A B C D

Figur 4.1. Kemisk syntese af stoffet D.


  a) Angiv systematiske navne for stofferne B og C.
Argumenter for navngivningen.

  b) Redegør for reaktionstypen for reaktion I.

Stof C kan fremstilles ved oxidation af stof B ved hjælp af permanganat, MnO4-, opløst i svovlsyre.
Ved reaktionen omdannes permanganat til mangan(2+), Mn2+.

  c) Opskriv og afstem et reaktionsskema for omdannelsen af B til C.

Der opløses 2,75 g af stof D i vand, og der fyldes op til 100 mL i en målekolbe. KS for stoffet D er 1,45·10-5 M.

  d) Beregn pH i opløsningen.

Der tilsættes 2,00 mL 1,00 M NaOH til opløsningen.

  e) Beregn pH i den nye opløsning.




Filer til opgaverne

Filnavn Opgave Figur Beskrivelse
194234_bilag_figur_1_1.sk2 Bilag 1.1 ChemSketch fil med strukturformel
194234_bilag_figur_1_1.mrv Bilag 1.1 MarvinSketch fil med strukturformel
194234_bilag_figur_4_1.sk2 4 4.1 ChemSketch fil med strukturformel
194234_bilag_figur_4_1.mrv 4 4.1 MarvinSketch fil med strukturformel
194234_bilag_excel.xlsx bilag - Excel fil
194234_opg3_excel.xlsx 3 - Excel fil


Klik her for at downloade alle filer.