Dansk A




Onsdag den 18. maj 2022
kl. 09.00-14.00



Dansk



Data



”Vi kan ikke leve i vores moderne samfund uden at efterlade os dataspor til private virksomheder og offentlige myndigheder, og mængden af data er eksploderet i ’Netland’, lige siden internettet fandt vej til vores mobiltelefoner for omkring 20 år siden. I 2019 blev der hver dag produceret 294 milliarder e-mails, fire terabyte data fra hver internetforbundet bil, fem milliarder søgninger og fire petabyte data på Facebook. I 2020 nåede den digitale datamængde 59 zettabyte – hvor en zettabyte er 1-med-21-nuller-bagved antal byte, og ét tegn bruger oftest mellem 1 og 4 byte.

Alle de byte stammer fra alle mulige gøremål i vores hverdag, vores tanker, kroppe og relationer til andre mennesker. Big data hedder det med et populært udtryk, som den irske geograf Rob Kitchin betegner som stigende mængde, hastighed og typer af data, der i højere grad samkøres, så man efterhånden kan vide alt om alle ved hjælp af data. Det indebærer dog også et øget antal fejl i data og usikkerhed om dens kvalitet.”


Anja Bechmann: Data
Tænkepause, Aarhus Universitetsforlag, 2021


Dette opgavesæt indeholder tekster, der handler om forskellige former for data og disses betydning i vores tilværelse. Opgavesættet indeholder desuden en litteraturhistorisk opgave, der ligger uden for det overordnede emne.
Du skal besvare én af opgaverne 1 – 5, som du finder på de følgende sider.
Du har 5 timer til at besvare opgaven.



Tekster til emnet


Tekst 1
Jens Blendstrup: ”Moderniseringen af familien Marklund”
Novelle fra novellesamlingen Sorgens Balalajka, 2021

Tekst 2
Thomas Telving: ”Kunstig intelligens er vores eneste redning. Men vi har brug for et wakeupcall”
Debatindlæg, Information, 28. oktober 2020

Tekst 3
Søren Peter Langkjær Bojsen (instr.): Delphi (uddrag)
Kortfilm, 2016

Tekst 4
Lone Hørslev: ”DATA BARE TAG DET”
Digt fra digtsamlingen Dagene er data, 2018

Tekst 5
Klaus Rifbjerg: ”Det er blevet os pålagt”
Digt fra digtsamlingen Konfrontation, 1960

Tekst 6
Thomas Gringer Jakobsen: ”Rå data skal knække verdens problemer, men farerne for kontrol og overvågning er betydelige” (uddrag)
Artikel, POV, 13. maj 2019

Tekst 7
DR2: ”Skal vi frygte kunstig intelligens?” (uddrag)
Dokumentar, sæson 1, episode 2, 2019

Tekst 8
Anders Degn: ”Kan kunstig intelligens skrive som Yahya Hassan og H.C. Andersen?” (uddrag)
Artikel, Information, 2. februar 2021

Tekst 9
Susanne Ditlevsen: ”Florence Nightingales vigtigste fif”
Klumme, Weekendavisen, 12. maj 2021

Tekst 10
Danmarks Meteorologiske Institut: Introduktion til DMIs Klimaatlas
Præsentationsvideo, 2020

Tekst 11 (uden for emnet)
Tove Ditlevsen: ”Vorherrebevares!”
Novelle fra novellesamlingen Dommeren, 1948



Opgaver til emnet


1. Analysér og vurdér ”Kunstig intelligens er vores eneste redning. Men vi har brug for et wakeupcall” (tekst 2) med særligt fokus på tekstens argumentation og retorik. Diskutér derefter tekstens centrale synspunkter med udgangspunkt i opgavesættets overordnede emne. I diskussionen skal du inddrage mindst én anden tekst fra opgavesættet.

Overskrift: Kunstig intelligens er vores eneste redning

I en analyse, vurdering og diskussion skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.
I analysen skal du analysere tekstens argumentation og retorik, herunder brugen af sproglige virkemidler. Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation. Analysen skal munde ud i en vurdering af, hvor nuanceret og relevant tekstens samlede argumentation er.
I diskussionen skal du undersøge forskellige synspunkter på det emne, tekst 2 behandler. Diskussionen skal inddrage og videreudvikle de centrale synspunkter i tekst 2 og holde dem op imod egne og udvalgte synspunkter fra den eller de selvvalgte tekster. De inddragede synspunkter skal således bidrage til at nuancere diskussionen.


2. Denne opgave er todelt:

  A: Skriv en kronik om fordele og ulemper ved, at data fylder og styrer mere og mere i vores tilværelse.
I kronikken skal du inddrage mindst to tekster fra opgavesættet.

  B: Begrund din argumentation og dine øvrige formidlingsmæssige valg, herunder sproglige og retoriske virkemidler. Du skal dokumentere dette med eksempler fra din kronik.

  Overskrift: Vælg selv en overskrift

A: I en kronik skal du undersøge en given problemstilling og argumentere for din holdning på en engageret, selvstændig og nuanceret måde.
Din kronik skal have et klart hovedsynspunkt, som skal understøttes af pointer fra de selvvalgte tekster.
Din kronik skal formidles med en tydelig vinkel og på en retorisk og sprogligt bevidst måde.

B: I del B skal du med brug af danskfaglige begreber begrunde dine formidlingsmæssige valg, herunder dokumentere din argumentation, dine retoriske valg og sproglige virkemidler ved hjælp af karakteristiske eksempler fra din egen tekst.
Denne del skal fylde 400-600 ord.


3. Analysér og fortolk ”Moderniseringen af familien Marklund” (tekst 1).
Perspektivér til opgavesættets overordnede emne. I din perspektivering skal du inddrage mindst én selvvalgt tekst fra opgavesættet.

Overskrift: Moderniseringen af familien Marklund

I en analyse, fortolkning og perspektivering skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.
Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation. Analysen skal munde ud i en samlet fortolkning af tekst 1.
I perspektiveringen skal du sætte din fortolkning af tekst 1 ind i en større sammenhæng, der knytter sig til opgavesættets emne og den eller de selvvalgte tekster og bidrager til den samlede forståelse af teksten.


4. Analysér og fortolk Delphi (tekst 3) med fokus på forholdet mellem indhold og brugen af filmiske virkemidler.
Perspektivér til opgavesættets overordnede emne.

Overskrift: Delphi

I en analyse, fortolkning og perspektivering skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.
Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation.
I fortolkningen skal du sammenfatte dine analyseiagttagelser til en samlet forståelse af sammenhængen mellem formen og indholdet.
I perspektiveringen skal du sætte din fortolkning af tekst 3 ind i en større sammenhæng, der knytter sig til opgavesættets overordnede emne.


5. (uden for tema)
Analysér og fortolk ”Vorherrebevares” (tekst 11).
Perspektiver til den litteraturhistoriske sammenhæng, teksten indgår i, og begrund dens relevans i dag.

Overskrift: Vorherrebevares

I en analyse og fortolkning skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.
Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation. Analysen skal munde ud i en samlet fortolkning af tekst 11.
I perspektiveringen skal du sætte din fortolkning af tekst 11 ind i en større litteraturhistorisk sammenhæng, der bidrager til den samlede forståelse af teksten og dens relevans i dag.




Tekst 1
Jens Blendstrup: ”Moderniseringen af familien Marklund”
Novelle fra novellesamlingen Sorgens Balalajka, 2021



Tekst 2
Thomas Telving: ”Kunstig intelligens er vores eneste redning. Men vi har brug for et wakeupcall”
Debatindlæg, Information, 28. oktober 2020



Tekst 3
Søren Peter Langkjær Bojsen (instr.): Delphi (uddrag)
Kortfilm, 2016



Tekst 4
Lone Hørslev: ”DATA BARE TAG DET”
Digt fra digtsamlingen Dagene er data, 2018



Tekst 5
Klaus Rifbjerg: ”Det er blevet os pålagt”
Digt fra digtsamlingen Konfrontation, 1960



Tekst 7
DR2: ”Skal vi frygte kunstig intelligens?” (uddrag)
Dokumentar, sæson 1, episode 2, 2019



Tekst 8
Anders Degn: ”Kan kunstig intelligens skrive som Yahya Hassan og H.C. Andersen?” (uddrag)
Artikel, Information, 2. februar 2021



Tekst 9
Susanne Ditlevsen: ”Florence Nightingales vigtigste fif”
Klumme, Weekendavisen, 12. maj 2021



Tekst 10
Danmarks Meteorologiske Institut: Introduktion til DMIs Klimaatlas
Præsentationsvideo, 2020



Tekst 11 (uden for emnet)
Tove Ditlevsen: ”Vorherrebevares!”
Novelle fra novellesamlingen Dommeren, 1948