Samfundsfag A

Digital




Gammel ordning



Torsdag den 23. maj 2019
2. del kl. 10.00-15.00




En anden verden?


Opgavernes spørgsmål med bilag.

Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver.
Fællesdelens to spørgsmål (1a og 1b) skal begge besvares.
Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge én til besvarelse.

Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget.
Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3.

Fællesdel


Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.

1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til økonomisk vækst og miljø, der kommer til udtryk i tabel 1.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem gini-koefficienten og chanceuligheden i udvalgte lande?
Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.




Delopgave A


Internationalt samarbejde

2. Sammenlign de syn på FN, som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3.
I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik.
3. Diskutér fordele og ulemper for stormagterne ved en verdensorden baseret på fælles internationale regler. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A4, og du skal anvende viden om national suverænitet og magt i international politik.




Delopgave B


Det økonomiske forhold mellem USA og Kina

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3, figur 4, tabel 1 og tabel 2) kan udledes om det økonomiske forhold mellem USA og Kina.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om konkurrenceevne.
3. Diskutér, hvilke fordele og ulemper USA’s protektionistiske økonomiske politik har for den amerikanske økonomi. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B2 og den amerikanske præsident Donald Trumps tweets i bilag B3, og du skal anvende viden om økonomiske mål og international økonomi.




Delopgave C


Den sociale arv i Danmark

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 (tabel 1, figur 1, figur 2, figur 3 og tabel 2) kan udledes om den sociale arv i Danmark.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende sociologiske begreber.
3. Du er politisk rådgiver for Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen.
Skriv et notat til Søren Pape Poulsen, der sætter ham i stand til at argumentere for en strategi, som forholder sig til den sociale mobilitet i Danmark.
Notatet skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende viden om politiske ideologier.




Bilagsoversigt


Fællesdel

1a: aau.surveybank. 2015.
1b: SFI: ”Uddannelsesmobilitet i Danmark”. 2016.


Delopgave A: Internationalt samarbejde

A1: Interview med USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton d. 20.6. 2018 i forbindelse med USA’s udtrædelse af FN’s Menneskerettighedsråd.
YouTube (Fox News) og cnsnews.com. Nedtaget den 29.6. 2018. Uddrag.
A2: Den kinesiske præsident Xi Jinpings tale til FN’s generalforsamling d. 28.9. 2015.
YouTube. Nedtaget den 29.6. 2018. Uddrag.
A3: Den russiske præsident Vladimir Putins tale til FN’s generalforsamling d. 28.9. 2015.
YouTube. Nedtaget den 29.6. 2018. Uddrag.
A4: FN’s generalsekretær António Guterres. Pressemøde i Moskva d. 21.6. 2018.
YouTube. Nedtaget den 29.6. 2018. Uddrag.


Delopgave B: Det økonomiske forhold mellem USA og Kina

B1: Figur 1 og Figur 2 The U.S. Bureau of Economic Analysis.
Figur 3 United States Census Bureau.
Figur 4 WTO Tariff Analysis Online.
Tabel 1 databank.worldbank.org
Tabel 2 ilo.org/ilostat.
B2: Matias Ludvig Littauer: ”Fakta: Handelsopgøret mellem USA og Kina”
Berlingske. 7.9. 2018. Uddrag.
B3: Donald Trumps tweets


Delopgave C: Den sociale arv i Danmark

C1: Tabel 1 ”Flere unge bryder den sociale arv”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2016.
Figur 1 Udarbejdet på grundlag af tal fra Danmarks Statistik og rapporten ”Børn i lavindkomstfamilier”. SFI. 2015
Figur 2 og Figur 3 ”Børn af forældre med job bryder den sociale arv”. CEPOS. 2018.
Tabel 2 ”Social mobilitet – sammenhænge mellem forældres og studerendes uddannelsesniveau”. Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2015.
C2: Anna Bølling-Ladegaard ”Eksperter: Vil vi bryde negativ social arv, skal vi gribe tidligt ind”
Politiken. 25.7. 2017. Uddrag




LYD