Tekst 1. Louise Schou Drivsholm: ”Stigende privatisering kan udfordre velfærdsstaten”.
Information. 4.11.2024. Uddrag.

Velfærdssamfundets tilstand og fremtid er blandt de mest diskuterede emner i den politiske debat herhjemme. I Kommunernes Landsforening (KL), der står for omkring halvdelen af aktiviteten i den offentlige sektor, savner man den politiske handling, som reelt kan garantere velfærdsstaten.
Sådan lyder budskabet fra formand Martin Damm (V). Han hæfter sig ved, at den offentlige velfærd ikke længere følger væksten i den private sektor, at tilfredsheden med vores velfærdssamfund på nogle områder er støt faldende, og at flere og flere selv køber velfærdsydelser uden om det offentlige system.
»Hvis vi politisk tillader, at privatiseringen overtager, så vil nogle - nok især dem, som betaler mest skat - efterhånden stille sig selv det spørgsmål, hvad de egentlig får for deres mange skattekroner,« siger Martin Damm og fortsætter: »Den universelle velfærdsmodel virker jo. Vi har i Danmark anerkendt, at nogle skal mere til lommerne end andre, men at vi samtidig har grundlæggende ens adgang til dagtilbud, skoler og ældrepleje. Og de tilbud bliver også brugt nogenlunde ens på tværs af befolkningen.«
Sideløbende har der de seneste år fundet en udvikling sted i vores velfærdssamfund, der ifølge Martin Damm har fået »motoren til at hoste«. Siden årtusindskiftet er antallet af danskere med en privat sundhedsforsikring mere end tidoblet. I dag er næsten 2,9 millioner privat forsikret og har således mulighed for at komme hurtigere til fysioterapeut eller behandling på et privathospital. I ældresektoren er andelen af borgere, som selv tilkøber både personlig pleje og praktisk hjælp såsom rengøring, også stigende. Samtidigt bliver privatskolerne stadigt mere populære. I 2022 gik næsten hvert tredje barn af de mest velhavende i Danmark i privatskole.
Og når niveauet i den offentlige sektor så ikke længere følger den private, betyder det ifølge Martin Damm, at et privat plejehjem vil opleves som »guld«, mens det kommunale er »rugbrød«. Samtidig skaber de fremvoksende private alternativer »så meget ulighed«, mener han. Noget, vores danske velfærdsmodel jo ellers har til formål at modvirke. »Hvis vi ender der, hvor eksempelvis folkeskolen ikke længere er et sted, hvor alle samfundslag er repræsenteret, er det med til at skabe en opdeling i befolkningen, som der sjældent kommer noget godt ud af.«
Er det ikke paradoksalt, at en Venstremand som dig kritiserer privatiseringen af velfærden i Danmark?¹
»Den her advarsel kommer fra én med et stort kommunalt hjerte,« siger Martin Damm.

¹ Ordet ’paradoksalt’ beskriver noget, der er selvmodsigende eller tilsyneladende ulogisk, men som alligevel kan være sandt.

Tabel 1. Forsyningsbalancen i Danmark. 2019-2023. Mia. kr. og indekstal (2019=100).

Kilde: Statistikbanken. 2024.

Tabel 1. Den forventede udvikling i Danmarks økonomi. 2023-2026.

Note: Beskæftigelsen er opgjort i 1.000 personer. Det vil fx sige, at der i 2023 var 3.202.000 personer i beskæftigelse. Tallene fra 2024 til 2026 angiver en prognose.
Kilde: Nationalbanken. 2024.

Tekst 1. Jakob Brandt: ”Dybt uansvarligt hvis øget råderum bliver brugt på øget offentligt forbrug” og ”SMVdanmark roser regeringens strategi for vækst i hele landet.”
To opslag på smvdanmark.dk. 27. og 28.5.2024. Uddrag.
Jakob Brandt er administrerende direktør for SMVdanmark, som repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Det er virkelig glædeligt, at dansk økonomi overordnet er så sund, og at det økonomiske råderum¹ bare vokser og vokser. I SMVdanmark opfordrer vi til at bruge det øgede råderum til at lette skatten – både for lønmodtagere og virksomheder. Det skal ske over en årrække for at undgå en overophedning af økonomien nu og her. På den måde vil vi tilskynde flere til at arbejde lidt ekstra, mindske udfordringerne med mangel på arbejdskraft og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Regeringen bør prioritere skattelettelser på lønindkomst både i toppen og i bunden for at imødegå manglen på arbejdskraft, løfte privatforbruget og indhente noget af det gigantiske indkomsttab, som danske familier har oplevet på grund af den for høje inflation. På den måde investerer vi i at fortsætte den positive udvikling, som dansk økonomi er inde i.
Regeringen har planer om at løfte det offentlige forbrug med næsten 57 mia. kr. frem mod 2030. En så stor forøgelse lægger et helt unødvendigt stort pres på økonomiens samlede kapacitet. Samtidig flytter man på denne måde ressourcer til den offentlige sektor, hvor de ikke anvendes lige så effektivt som i den private sektor. Det hæmmer den samlede økonomiske vækst. Samlet taler det entydigt for, at en økonomisk opstramning bør ske på det offentlige område.

¹ Det økonomiske råderum er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2030. Man finder frem til det ved at se på forskellen mellem forventede offentlige indtægter og udgifter frem mod 2030.

Tekst 1. Emilia van Hauen: ”Sociale medier øger unges mistrivsel.”
Jyllands-Posten. 26.2.2023. Uddrag.
Emilia van Hauen er sociolog og foredragsholder.

”Hvor meget betyder de sociale medier?” er et spørgsmål, jeg ofte får, når jeg fortæller om den stigning i unges mistrivsel, der er sket hen over de seneste 10 år. Og i juli 2022 kom der så en ny amerikansk undersøgelse, som til dato skulle præsentere de mest omfattende kausale resultater af sociale mediers effekt på vores trivsel. Rapporten viste, at brugen af Facebook på college helt isoleret set øgede de studerendes mistrivsel med hele 24 pct., og at det havde en negativ påvirkning på deres akademiske performance. Forskerne undersøgte også, hvad mistrivslen skyldtes, og et af de vigtige svar var, at det øger de studerendes mulighed for at indgå i usunde sociale sammenligninger. Det kan forklare, hvorfor der er sket en stigning på 62 pct. på hospitalsindlæggelser pga. selvskade for unge piger mellem 15 og 19 år, og 189 pct. for piger mellem 10 og 14 år. Stigningen er sket fra 2009 til 2019, og tallene er indsamlet i USA, som ofte går foran os i tendenser.
Hvorfor mon det er pigerne og de unge kvinder, der påvirkes mest? En forklaring kan være, at platforme som Instagram og Tiktok primært er billedbaserede, hvorfor ens fremtoning ofte er det vigtigste, hvilket traditionelt rammer hunkøn meget mere end hankøn. En rapport fra Børns Vilkår fra september 2022 viser, at mens 73 pct. af pigerne i 4. klasse er glade for, hvem de er, er det kun 49 pct. i 8. klasse. Dette kan bl.a. skyldes netop Tiktok, som halvdelen af de 9-14-årige bruger ugentligt og 41 pct. dagligt eller næsten dagligt. Også på trods af, at aldersgrænsen er 13 år. I 2020 indførte platformen en såkaldt forbedringsknap, hvor man med få klik bl.a. kunne få større øjne, mere markerede kindben, større læber og blive tyndere, som er i forlængelse af det ideal, som bliver kaldt ”Instagram face”.
Det vigtige at forstå om denne mistrivselskrise er, at den ikke kom gradvist, men pludseligt. Der var intet at se i 2010, og i 2015 var den overalt, og det falder sammen med præcis den periode, hvor smartphones og sociale medier blev udbredt blandt børn og unge. Foran os står nu næste udviklingstrin, som handler om kunstig intelligens og brugen af avatarer, der kan agere venner eller kæreste. Hvilken indflydelse begge dele kan have på unges identitetsdannelse, er svimlende stor, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund begynder at tage et større ansvar over for vores børn og unge, når det gælder den digitale verden. Bl.a. ved at stille større krav om sikkerhed og privacy over for udbyderne, og ved at undervise børn og unge i konsekvenserne af at være tilgængelig hele tiden og at befinde sig på platforme, hvor man kan lave en lang række af sammenligninger, der ikke nødvendigvis er inspirerende eller falder ud til egen fordel, og i, hvad det vil sige at være et menneske og have nære gensidigt forpligtende relationer.

Tekst 2. Anders Legarth Schmidt: ”Vi er røget derover, hvor der med den brede pensel er malet et billede af en hel generation i mistrivsel. Det er ikke bare forkert, det er også et dybt problematisk billede.”
Politiken. 19.12.2022. Uddrag.
Interview med Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning.

Er vi vidner til en hel generation, der trives dårligt?
»Nej!«, lyder det kontante svar fra en af landets førende ungdomsforskere, Noemi Katznelson, som er frustreret over, at nuancerne ofte går tabt i samtalen om mistrivsel blandt unge. »En langt overvejende del af de unge har det godt og trives. Og så har vi en voksende gruppe i mistrivsel, som vi skal være opmærksomme på og tage hånd om. En stor del af den mistrivsel, de kæmper med, er reaktioner på overbelastning«, siger Noemi Katznelson.
Hvad skaber den overbelastning?
»Forestil dig spillet klodsmajor, hvor det ikke er lige præcis én klods, som er problemet. Det er ikke, fordi Gud er død, og unge intet har at tro på, og så kan de ikke klare livet, og tårnet vælter. Nej, det er summen af de mange klodser oven på hinanden«.
Som stabiliserer og destabiliserer hinanden?
»Yes. Derfor er der unge, som pludselig vælter. De oplever hele tiden at skulle være på. At lykkes. Og så har de måske mistet en forælder for år tilbage. De har flyttet mange gange. Der er nogle konflikter. Det er svært i skolen. De kommer bagud. Pludselig bliver det for meget, og tårnet vælter. Denne nye udsathed rammer på en måde, hvor du ikke rigtig kan pege på præcis, hvad der er galt. Det er en kombination af mange forskellige ting, som skaber en for stor belastning«, siger Noemi Katznelson.
»Der er en dobbelthed. Et eksempel er, at unge på den ene side er genstand for andres blikke via sociale medier. De er hele tiden på. Skal præstere. Det er et pres. På den anden side nyder de at gøre noget godt og få ros. Alle elsker bekræftelsen, men hvad stiller man op, når man ikke får den? Dog vil jeg godt understrege, at vi skal passe på med at se for os, at der sidder det, som kaldes en 12-tals-pige, på Instagram og får det dårligt. Det er faktisk blandt de unge, som præsterer dårligst i skolen, at vi ser den største mistrivsel«, siger hun.
De senere år er et nyt begreb blevet brugt om børn og unge: Robusthed. Underforstået, at vi skal opfostre børn og unge mennesker, som er robuste og kan tage de stød, tilværelsen giver, uden at knække. Noemi Katznelson er ikke stor fan af det begreb og bruger det ikke selv. »Fordi så peger pilen på de unge som ansvarlige for deres mistrivsel, hvor vi i stedet burde diskutere, hvilke rammer der er for et godt ungdomsliv. Det udtryk risikerer at narre os til at tro, at det er et spørgsmål om, hvordan du er konstrueret og bygget indeni, og så kan du i øvrigt blive udsat for hvad som helst uden at bukke under. Sådan er det måske for nogle, men hvis du og jeg blev udsat for tilpas mange forskellige ting, skift og overgange i tilværelsen, ville vi også knække«, siger hun.
»Jeg ønsker, at vi drejer diskussionen i retning af rammerne for et godt ungdomsliv. Er der kommet for meget fokus på tempo? På hele tiden at være på, hele tiden at skulle yde og præstere sit allerbedste? Er der for mange målinger og evalueringer og tests i uddannelsessystemet? Hvad gør det ved børn og unge, at de konstant skal bedømmes? Har vi fået optimeret os selv et sted hen, hvor det faktisk er svært for stadigt flere unge at leve op til egne og omverdenens forventninger? Som en af de unge, der har oplevet mistrivsel, siger i vores undersøgelse: ’Det er bare tempo, tempo, tempo’«.

Figur 1. Livstilfredshed blandt unge i grundskolen, fordelt på LGBT+- og ikke LGBT+-unge. 2023. Procent.

Note 1: Spørgeskemaundersøgelsen omfatter 4.725 unge i grundskolens 8.-10. klasse. Svarpersonerne er kategoriseret som tilhørende LGBT+-gruppen, hvis de har svaret, at de har en anden seksualitet end heteroseksuel, eller at de ikke identificerer sig som det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. Ikke LGBT+-gruppen omfatter svarpersoner, der angiver, at deres seksuelle orientering er ’heteroseksuel’, og at de identificerer sig som det køn, de blev tildelt ved fødslen. Denne gruppe inkluderer desuden personer, der svarer, at de ikke er afklaret eller ikke ønsker at svare på spørgsmålene om seksuel orientering og/eller kønsidentitet.
Note 2: Svarpersonerne er blevet bedt om at angive deres livstilfredshed på en skala fra 1 til 10, hvor 0 betyder ”det værst tænkelige liv”, og 10 betyder ”det bedst tænkelige liv”. De unges livstilfredshed er derefter blevet opdelt i tre kategorier: Lav livstilfredshed (0-5), middel livstilfredshed (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).
Kilde: VIVE. LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed. 2024.

Tabel 1. Oplevelse af accept blandt unge i grundskolen, fordelt på LGBT+ og ikke LGBT+-unge. 2023. Procent.

Note 1: Se figur 1.
Note 2: Svarpersonerne har angivet, i hvilket omfang de er enige i den følgende påstand: ”Jeg oplever, at andre på min skole accepterer mig, som jeg er”.
Kilde: VIVE. LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed. 2024.

Tekst 1. Nicolaj Laue Juhl: ”Stop diskrimination i skolen − LGBT+-elevers trivsel og vilkår i grundskolen”.
LGBT Danmark. 2021.
Udvalgte citater fra anonyme interviewpersoner, der alle tilhører gruppen af LGBT+-unge.

“I min skoletid følte jeg mig misforstået og var stærkt præget af angsten for at blive sat i en kasse bestemt ud fra LGBT+-stereotyper, hvis jeg var ærlig omkring min seksualitet. De få gange jeg valgte at dele min biseksualitet med mine skolekammerater, mødte jeg enten forvirring eller væmmelse”.

“Min tid som LGBT+-elev har været meget ”giftig”. Jeg har tit gået og gemt mig, og skjult hvem jeg er i frygt for andre folk. Jeg har tit oplevet, at der blev råbt skældsord efter mig, og er endda en enkelt gang blevet truet. Min tid i skolen er bestemt ikke noget jeg kan lide.”

“Min folkeskole tid var en konstant kamp mod den homofobi jeg mødte i det daglige sprog, og jeg talte ofte for døve ører, når jeg sagde det imod. Det var mentalt drænende at skulle finde ud af sin egen identitet og plads i samfundet samtidigt med, at man kunne overhøre folk, der talte om, hvor klamt det var, at de havde set to piger kysse.”

“Min skoletid som LGBT+ elev føler jeg var meget begrænsende, fordi jeg ikke følte jeg havde nogen som oprigtigt forstod mig, da der ikke rigtig blev talt om emner som seksualitet og kønsidentitet. På en måde følte jeg mig også udenfor, fordi folk har jo en tendens til at fremmedgøre ting, de ikke helt forstår.”

“I min folkeskole husker jeg ikke på noget tidspunkt at have hørt om LGBT+ personer, og jeg tror derfor, at det tog mig så langt tid at finde ud af hvem jeg er. Det er svært selv at skulle undersøge alt, når man ikke engang får hjælp til at starte, eller ved hvor man kan starte.”’

“Hvis jeg skulle ændre noget i skolen, så skulle det KLART være sprogbrug! Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt ordene ’bøsse’, ’homo’, ’bøssesvin’ osv. blive brugt som skældsord. Og det kan godt være folk bare ikke tænker over det. Men det kan faktisk såre andre mennesker.”

Tabel 1. Indkomst, uddannelse, alder og køn, fordelt på partivalg. 2022. Procent.

Note: Mellem 1.494 og 1.756 repræsentativt udvalgte danskere har svaret på, hvad de stemte ved folketingsvalget i 2022, og givet oplysninger om deres indkomst, uddannelsesniveau, alder og køn.
Kilde: Surveybanken. 2023.

Figur 1. Udvalgte politikområders betydning for stemmeafgivningen ved folketingsvalget i 2022, fordelt på partivalg. 2022. Procent.

Note: Mellem 408 og 1.293 repræsentativt udvalgte danskere, har svaret på, hvor stor betydning udvalgte politikområder havde for deres stemmeafgivning, og hvem de stemte på ved folketingsvalget i 2022. Figuren viser andelen, som angiver, at emnet havde meget eller ret stor betydning for deres stemmeafgivning.
Kilde: Surveybanken. 2023.

Tabel 2. Politiske holdninger, fordelt på partivalg. 2022. Procent.

Note: Mellem 398 og 1.673 repræsentativt udvalgte danskere har svaret på, hvad de stemte ved folketingsvalget i 2022, og taget stilling til de fire udsagn i tabellen.
Kilde: Surveybanken. 2023.

Figur 2. Holdning til lavere skatter eller bedre offentlig service, fordelt på partivalg. 2022. Procent.

Note: 1.574 repræsentativt udvalgte danskere har svaret på, hvad de stemte ved folketingsvalget i 2022, og taget stilling til, hvad de vil foretrække, hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten.
Kilde: Surveybanken. 2023.

Figur 3. Sympati for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, fordelt på partivalg. 2022. Procent.

Note: Ca. 400 repræsentativt udvalgte danskere har svaret på, hvad de stemte ved folketingsvalget i 2022, og givet udtryk for deres sympati for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne på en skala fra 0 (synes meget dårligt om) til 10 (synes virkelig godt om). Svar fra 0 til 3 er i figuren kodet som lav sympati, fra 4 til 6 som middel, og fra 7 til 10 som høj sympati.
Kilde: Surveybanken. 2023.

Videoklip. ”Hvad vil Venstre?”
DR2. 26.10.2023. Uddrag.
Debat mellem Christopher Arzrouni, som er tidligere rådgiver for flere Venstre-ministre, og Morten Dahlin, der på tidspunktet for debatten er medlem af Folketinget og politisk ordfører for Venstre.