Oplysninger til brug for Copydan 

Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Opgave 1

Bjørn Isak: Rav.  
Rav, Brændpunkt, 2018.  


Opgave 2

Mødrehjælpen og Lev Uden Vold: Isolation.  
https://vimeo.com/406796568. 
 
Mødrehjælpen og Er Du Okay?: Fodbold.  
https://www.youtube.com/watch?v=FiCrW_Vqf6E&t=2s. 


Opgave 3

Per Vers: Selvhad. 
Per Vers og Benny Andersen: Sidste omgang.  
Mixed Ape Music, 2022.  

Benny Andersen: Svantes sorte vise.  
Benny Andersen: Svantes Viser: En Sanghistorie. 
Gyldendal, 1972.


Opgave 4

Per Bjerre: Sølle eksistenser? Radiovært viser sig som elitær og nedladende. 
Politiken, 15. februar 2022. 

Esben Kjær: Lyt til mig, før I dømmer mig som elitær.  
Politiken, 19. februar 2022.  

Jesper Dalgaard: Kandis for livet.  
Frau Film, 2021.  


Opgave 4

Titel: Fremstillinger af sårbare mennesker

Opgaveformulering

Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, om det har en betydning, hvordan sårbare mennesker fremstilles i forskellige medier. 
 
I din artikel skal du inddrage Sølle eksistenser? Radiovært viser sig som elitær og nedladende (tekst 4a), Lyt til mig, før I dømmer mig som elitær (tekst 4b) samt uddraget af Kandis for livet (tekst 4c). 
 
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på: 

  • at diskutere og debattere, om det har en betydning, hvordan man fremstiller sårbare mennesker i forskellige medier. Du skal inddrage hovedsynspunkter og argumenter fra Sølle eksistenser? Radiovært viser sig som elitær og nedladende og Lyt til mig, før I dømmer mig som elitær 
  • at underbygge din egen argumentation ved at inddrage Kandis for livet som et eksempel på, hvordan sårbare mennesker kan fremstilles. Overvej i den forbindelse, hvilken betydning virkemidlerne har for fremstillingen. Du må gerne inddrage et eller flere andre eksempler 
  • at præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt 

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Tekster til opgave 4

Til opgave 4 hører tre tekster (tekst 4a, 4b og 4c).

4c. Jesper Dalgaard: Kandis for livet 

Uddraget (00.00-06.07) er fra dokumentaren Kandis for livet. Dokumentaren er instrueret af Jesper Dalgaard og havde premiere d. 23. september 2021. 



Opgave 3

Titel: Selvværdsproblemer

Opgaveformulering

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillinger af selvværdsproblemer. 

I din artikel skal du analysere, fortolke og sammenligne Selvhad (tekst 3a) og Svantes sorte vise (tekst 3b). 
 
I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på: 

  • at analysere og fortolke Selvhad og Svantes sorte vise med fokus på sproglige virkemidler, herunder ordvalg og brug af sproglige figurer og billeder 
  • at sammenligne de to teksters fremstillinger af selvværdsproblemer
  • at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Tekster til opgave 3

Til opgaven hører to tekster (tekst 3a og 3b).


Opgave 2

Titel: Kampagnefilm, der bryder tabuer 

Opgaveformulering

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan kampagnefilm kan skabe opmærksomhed om tabubelagte emner. 

I din artikel skal du lave en sammenlignende analyse, fortolkning og vurdering af kampagnefilmene Isolation (tekst 2a) og Fodbold (tekst 2b).   

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:  

  • at analysere og fortolke, hvordan de to kampagnefilm Isolation og Fodbold skaber fortællinger om voldelige relationer. Du skal herunder komme ind på kampagnefilmenes brug af sproglige og filmiske virkemidler 
  • at vurdere, hvilke muligheder kampagnefilm har for at skabe opmærksomhed om tabubelagte emner og nå ud til deres målgruppe 
  • at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning  

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) 

Til opgaven hører to tekster (tekst 2a og 2b).

2a. Mødrehjælpen og Lev Uden Vold:

Teksten er en kampagnefilm for Mødrehjælpen lavet i samarbejde med Lev Uden Vold, 2020. 


2b. Mødrehjælpen og Er Du Okay?:

Kampagnefilm for Mødrehjælpen i samarbejde med projektet ErDuOkay.dk, 2021. Skuespillerne er kendte fra DR Ultra, og filmen har været markedsført på YouTube og TikTok. 


Opgave 1

Titel: Det usagte 

Opgaveformulering 

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger tekster, hvor det usagte spiller en væsentlig rolle.   

I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere Rav (tekst 1). 

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på: 

  • at analysere og fortolke Rav med fokus på forholdet mellem manden og kvinden, herunder hvilken rolle det usagte spiller i deres kommunikation. Du skal desuden komme ind på novellens brug af symbolik 
  • at perspektivere din analyse og fortolkning til det overordnede emne for artiklen, idet du inddrager et eller flere eksempler fra fx litteratur eller film 
  • at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning  

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Tekst til opgave 1

Til opgaven hører en tekst (tekst 1).

Indholdsfortegnelse

Opgaver og tekster
Du skal besvare én af opgaverne 1-4. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.


Analyserende artikler

1. Det usagte
1. Bjørn Isak: Rav 

2. Kampagnefilm, der bryder tabuer
2a: Mødrehjælpen og Lev Uden Vold: Isolation 
2b: Mødrehjælpen og Er Du Okay?: Fodbold 

3. Selvværdsproblemer
3a: Per Vers: Selvhad
3b: Benny Andersen: Svantes sorte vise


Debatterende artikel

4. Fremstillinger af sårbare mennesker
4a: Per Bjerre: Sølle eksistenser? Radiovært viser sig som elitær og nedladende
4b: Esbjen Kjær: Lyt til mig, før I dømmer mig som elitær
4c: Jesper Dalgaard: Kandis for livet 



Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.


Om de to opgavegenrer

Artiklen som genre

De to opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger indenfor den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser. Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.

En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, den rummer og åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, hvilket vil sige, at du i din tekst skal nævne forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender det materiale, opgaven er stillet i til den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.


Analyserende artikel

Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal. Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås.
Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Hvis opgaven kræver det, skal du også gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.

Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.

Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.


Debatterende artikel

Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation at forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.

Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser, hvilke synspunkter og argumenter der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten.
Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation, og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el.lign.

Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.

Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.

Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg. 

Vejledning

Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fire opgaver med tilhørende tekster.

Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.

Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter. 

Dansk A

Tirsdag den 6. december 2022

Kl. 9.00-14.00