Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.

Kilder

Opgave 1
Introduktionsbillede: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 1.1: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26 
Figur 1.2: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26

Opgave 2
Introduktionsbillede: Colourbox
Figur 2.1: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 2.2: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 2.3: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Video: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26 

Opgave 3
Introduktionsbillede: Colourbox
Figur 3.1: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 3.2: SDBSWeb: https://sdbs.db.aist.go.jp (National Institute of Advanced Industrial Science and Technology) & Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 3.3: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 3.4: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 3.5: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 3.6: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Video: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26

Opgave 4
Introduktionsbillede: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 4.1: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 4.2: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26
Figur 4.3: Opgavekommissionen i kemi STX 2025/26

Opgave 4:    Guldregn

Bly(2+)iodid fremstillet under de rette omstændigheder kan til forveksling minde om guld. Reaktionen har været kendt siden oldtiden og omtales af og til under navnet guldregn.

I dag anses arbejde med bly og blyforbindelser som værende særligt farligt. Derfor er arbejdet med bly og dets forbindelser underlagt strenge regler.

Metallet bly kan ved en redoxreaktion opløses i fortyndet salpetersyre, HNO₃(aq). Det ikke afstemte reaktionsskema for reaktionen er vist i figur 4.1.

Figur 4.1

  a) Afstem redoxreaktionen i figur 4.1 i sur opløsning.


Bly(2+) danner i vandig opløsning med iodid det gule tungtopløselige salt bly(2+)iodid. I den vandige opløsning indstiller sig en opløselighedsligevægt. Reaktionsskemaet er vist i figur 4.2.


Figur 4.2

Ligevægtskonstanten for opløselighedsreaktionen i figur 4.2 er bestemt ved forskellige temperaturer i intervallet 0-100 °C. Sammenhængen mellem ln(K) og 1/T er vist i figur 4.3.

Figur 4.3

  b) Opskriv reaktionsbrøken for ligevægten i figur 4.2.
Beregn ligevægtskonstanten, K, ved 22 °C. Inddrag figur 4.3.


  c) Bestem ΔH° for reaktionen i figur 4.2. Inddrag figur 4.3.
Argumentér for, at temperaturen skal hæves, for at bly(2+)iodid opløses.


For at lave guldregn blandes en opløsning af bly(2+) med en opløsning af iodid, hvorved bly(2+)iodid udfælder som et mat gult fast stof. Startkoncentrationerne i reaktionsblandingen før udfældningen er angivet i Tabel 4.1.


Tabel 4.1

[ Pb²⁺ ]₀ [ I⁻ ]₀
0,00600 ᴍ 0,0120 ᴍ


De flotte guldlignende krystaller dannes ved omkrystallisation, hvor bly(2+)iodid genopløses ved opvarmning, og opløsningen efterfølgende langsomt afkøles.

 
d)

Bestem den laveste temperatur blandingen skal opvarmes til, før al bly(2+)iodid er opløst.

Opgave 3:    Skovjordbær

Skovjordbær indeholder flere terpener og alkoholer end almindelige jordbær, der til gengæld er rigere på estere. Skovjordbærs duft og smag minder derfor mere om blomster end almindelige jordbær.

Der er hundredevis af duftstoffer i jordbær. Blandt de vigtigste er furaneol, som findes i almindelige jordbær, mens skovjordbær blandt andet indeholder methyl(anthranilat).

furaneol. methyl(anthranilat)

Figur 3.1


Figur 3.2 viser IR-spektret af et af stofferne i figur 3.1.

bølgetal

Figur 3.2

Se forstørrelse af spektret i figur 3.2.

 
a)

Begrund ud fra absorptionsbånd fra en enkelt funktionel gruppe, hvilket af de to stoffer i figur 3.1 IR-spektret kan tilordnes. Inddrag kun absorptionsbånd over 1500 cm⁻¹.


Methyl(anthranilat) dannes ved en enzymkatalyseret reaktion med anthranilsyre som vist i figur 3.3.

Figur 3.3

  b) Færdiggør reaktionsskemaet. Gør rede for reaktionstypen.


Nogle af duftstofferne i skovjordbær er vist i figur 3.4.

methyl(salicylat). acetophenon. hexanal

Figur 3.4

De tre duftstoffer i figur 3.4 er opløst i ethanol og fordelt i tre glas, 1, 2 og 3 med et duftstof i hvert glas. Der gennemføres kemiske tests på stofferne som vist i videoen.
Ved den tredje test tilsættes jern(3+), der giver en mørk lilla farve ved reaktion med phenoler.




  c) Forklar, hvordan stofferne kan tilordnes glassene ud fra de kemiske test vist i videoen.


Jordbær og skovjordbær indeholder også antioxidanter, hvoraf to er vist i figur 3.5 sammen med deres tilhørende bjerrumdiagrammer. I pH-intervallet 1-7 kan chlorogensyre og p-coumarsyre betragtes som monohydrone syrer.

chlorogensyre. Xstol. syreform. baseform. p-coumarsyre. Xstol. syreform. baseform.


Figur 3.5

I figur 3.6 ses chromatogrammet fra en HPLC-analyse af en prøve, der indeholder chlorogensyre (1) og p-coumarsyre (2).

Princippet i HPLC-analysen er, at prøven føres igennem en kolonne af en væske under tryk. Der udskrives et chromatogram, hvor retentionstiden er angivet på 1. aksen. Kolonnen er upolær og den mobile fase er en vandig opløsning med pH 3,5.



retentionstid

Figur 3.6

  d) Forklar, hvorfor p-coumarsyre har længere retentionstid end chlorogensyre i HPLC-analysen. Inddrag stoffernes struktur og syre-baseegenskaber.

Opgave 2:    Hydrazin - udgangsstof til DEADCAT

Hydrazin, N₂H₄, er en farveløs giftig væske, der lugter af ammoniak. Stoffet har mange anvendelser fx som drivmiddel i satellitter og til produktion af lægemidler med nitrogenholdige ringsystemer. 

Hydrazin er en monohydron base, hvor pKb er 6,04.



  a) Opskriv reaktionsskemaet for syre-base-ligevægten mellem hydrazin og vand.



 

b)


Beregn pH i den fortyndede opløsning.


Hydrazin bruges til fremstilling af diethylazodicarboxylat, også kaldet DEADCAT. Fremstillingen af DEADCAT er vist i figur 2.1.

DEADCAT

Figur 2.1


I et eksperiment reagerer 50,0 g hydrazin med 325 g af stof A. Alle andre reagenser tilsættes i overskud. Forholdet mellem hydrazin, A og DEADCAT er 1:2:1. Der fremstilles 138 g DEADCAT.

 
c)

Beregn udbyttet af DEADCAT i procent i forhold til det teoretisk mulige.


DEADCAT anvendes i en reaktion, hvor primære og sekundære alkoholer kan omdannes til estere. I figur 2.2 er vist reaktionen, hvor benzoesyre og en alkohol omdannes til en ester B.

DEADCAT

Figur 2.2


Der er optaget et 1H-NMR spektrum af stof B ved spektrometerfrekvensen 300 MHz. I figur 2.3 ses den del af spektret, der viser signaler fra R-gruppen i B. Signalerne fra den aromatiske ring i B er ikke vist.

Integralforhold
Figur 2.3


Se forstørrelse af spektret i figur 2.3

 
d)

Bestem strukturen af R. Inddrag integralkurver, kemiske skift og koblingsmønstre, idet signaler i spektret tilordnes strukturformlen for R.

Opgave 1:    Naloxon

Naloxon er en modgift til opioider som fx oxycodon og fentanyl. Naloxon bruges til at genoprette vejrtrækningen efter en overdosis. Stoffet er blandt andet kendt under handelsnavnet Ventizolve®. Når Ventizolve® anvendes som næsespray, begynder virkningen efter ca. 10 minutter og holder 30-90 minutter.

Figur 1.1

 
a)

Redegør for, at naloxon udviser stereoisomeri.


En opioid-receptor er et protein med en bindingslomme, hvor fx oxycodon kan bindes. 
Naloxon virker ved at blokere opioid-receptoren. I figur 1.2 ses bindingslommen og naloxons placering i bindingslommen. Sidegrupperne i proteinets aminosyreenheder i bindingslommen er tegnet blå.

Figur 1.2

 
b)

Redegør for typen af intermolekylære bindinger mellem naloxon og aminosyreenhederne i bindingslommen ved markeringerne 1 og 2 i figur 1.2.


38 personer i alderen 20-54 år deltog i et eksperiment, hvor de fik samme dosis naloxon som næsespray. Efterfølgende blev koncentrationen af naloxon i blodet bestemt til forskellige tidspunkter. Resultaterne fremgår af nedenstående excel-fil.

Excelfil_kinetik

 
c)

Vis, at nedbrydningen af naloxon forløber som en første ordens reaktion i tiden efter maksimumkoncentrationen er opnået. 
Bestem halveringstiden for naloxon efter maksimumkoncentrationen er opnået.

Vejledning

Prøven
Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 15 delopgaver.

Følgende hjælpemidler forudsættes:
DATABOG fysik kemi (F&K Forlaget), 11. udgave (2007) eller senere udgave.

Opgavebesvarelsen
Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument, gemt i pdf-format.

Bedømmelse
Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på din evne til at:

  - anvende fagets viden og metoder til behandling af kemiske problemstillinger
  - gøre iagttagelser og analysere eksperimentelt arbejde, samt efterbehandle og vurdere resultater herfra
  - gennemføre og præsentere relevante beregninger med korrekt brug af fagsprog
  - benytte relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer
  - benytte fagspecifikke digitale værktøjer hensigtsmæssigt
  - dokumentere anvendte informationer fra forskellige kilder
  - udtrykke sig skriftligt, således at tankegangen fremstår struktureret og tydelig.

Der gives en karakter på baggrund af en helhedsvurdering.

Kemi A

Tirsdag den 26. maj 2026

Kl. 9.00-14.00

Børne- og Undervisningsministeriet